Nicki Pedersen har i bogen selvindsigt til at kalde sig selv for den lille psykopat. Forsidebilledet matcher, og det gør indholdet også, idet det kører for fuld udblæsning derudaf i bedste speedway-stil med brølende motorer og bogstaver, opsætning og sprog, der vil passe lige lukt ind i miljøet.
Bogen er knaldhamrende godt skrevet, lige ud af landevejen, og fokuserer på en meget bred vifte af det, den danske verdensmester i speedway har oplevet af triumfer og nederlag.
En konfliktfyldt og abnorm opvækst giver pudsigt nok mange afsæt til et ordentligt skud på karrierestigen senere hen i livet. Som absolut modpol til andre, der går til grunde i narko og ensomhed.
Det får vi i overmåde mængder at vide i bogen, idet Nickis store triumfer virker til at være nærmest proportional med alt det grumme og kedelige, han skulle udsættes for i sine første år.
Vi er med ved forhandlingsbordet, når der skal hives penge hjem, vi er med ved fuldefesterne i Rusland, vi er med ved ulykkerne, og vi er med den aften i elevatoren, da Peter Schmeichel lover at lægge en autograf, hvilket han ikke gør.
n god med fart over veltet, hvor læseren ikke bliver skånet for noget.
Bravo.