Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Sådan helt tilfældigt PDF Udskriv Email
Sådan helt tilfældigt af Vagn Michelsen
Vagn Michelsen
Sådan helt tilfældigt
148 sider
Skriveforlaget
 
Et godt view ned ad memory lane for alle, der holder af arbejderklasselitteratur eller selv har deltaget i kampen for et set fra det perspektiv bedre samfund. Oktoberrevolution, husmøder, Dubceck, Dario Fo, floden Moldau, broderpartier, arbejderstyret produktion i Sovjet, fagpolitisk aktive lærlinge, Pelle Erobreren, drømmen om en fredelig revolution sammenhold og fællesskab. Og samtidig er bogen, kortromanen som den bliver kaldt, ikke ekstrem eller religiøs på nogen måde. Men ind imellem er der virkeligt gode historier om parforhold, sex og kærlighed, som hører det alment menneskelige til og ikke blot arbejderklassen og bevidste intellektuelle.
Romanen er hurtigt læst men udmærker sig ved, at den bliver siddende i kroppen et godt stykke tid, og det er jo det, som kendetegner god litteratur. En pejling af det alment menneskelige der ikke er kortlagt til bestemte miljøer eller klasser. Udtryksmåderne kan være forskellige, som vi også læser i romanen, men det er til syvende og sidst de menneskelige behov, der tæller..