Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Ravnen PDF Udskriv Email
Ravnen fra Nørrebro af Tom Peder Olsen
Tom Peder Olsen
Ravnen
360 sider
Falco
 
Spændende læsning om Københavns Nørrebro i 1870, hvor rarbarberkvarterer og slum side om side med spekulationsbyggeriet skød op overalt. Og var grundformen til det Nørrebro, der eksisterer den dag i dag.
Der er masser af autensitet og byhistorie i bogen, hvor vi også kommer omkring anholdelsen af berømmede Louis Pio, kridvide duge i røgfyldte restaurationer, Brohuet, Bangerts Bro, herskabslejligheder i Store Kongensgade, Ladegården, hestesporvognen (der sjovt nok men muligvis på grund af www.bogsyns uvidenhed er blevet til et tog, red) tugthusfangen Sven Holm, Preislers byggeri i København, og meget mere, der hører Københavns indre kvarterer til i de tider.
Vi får også et godt indblik i sammenstødene mellem den herskende klasse og arbejderklassen, f.eks. da en byggearbejde tager fat i kraven på Frederik Bülov, der byggede store dele af Frederiksberg.
Er man det mindste interesseret i udviklingen af København, så er det her et must-read.
Spændende fortalt og man får følelserne uden på tøjet flere gange i læsningen. Det er kendetegnende for en god forfatter, at han kan det.