Bogen bliver lanceret som en krimi, og det er den også, men den er langt, langt mere end det. Det er en spændende samtidsroman med nogle gode takter af klassisk romanopbygning. Det er ofte savnet i et broget mediebillede af moderne skønlitteratur og udlevering af kendtes indre følelser. 
Bogen handler om Charlotte, der bare trænger til en pause efter et hektisk liv som freelancer i London. Et gensyn med barndommens land i fællesskab med veninden Louise, der trænger til hjælp med sin baby. Som Charlotte dog ikke er særlig vild med. Hun er selv over tredive, ufrivlligt barnløs og har både et anstrengt forhold til småbørn og et uforløst brud med Louise bror.
Så er det da også, vil man næsten sige, selv at bede om udfordringer.
Det får Charlotte da også, idet hun bliver hvirvlet ind i en mordsag, der ramler direkte ind i hendes fortid og gør noget ved det billede af sig selv, hun mente, hun havde.
Alt bliver sat på prøve, venskaber, tillid, selvindsigten.
Bogen er fyldt med gode dialoger, man får en fin fornemmelse af karaktererne. Naturligvis er bogen fyldt med krimi, så det basker. Men under det hele fornemmer man, at forfatteren har haft behov for at fortælle, at ofte falder tingene altså ikke ud, som man havde ønsket sig, og så går det nok endda.