Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Øen PDF Udskriv Email
Øen af Erik Claudi
Erik Claudi
Øen
432 sider
Trykværket
 
En meget speciel bog, skrevet i et specielt sprog, og som vækker nogle af de skjulte følelser i os, dem som vi sjældent kommer i kontakt med i en logisk og regelret verden.
Det gør ikke noget, vi har godt af som læsere at få et wake-upcall, fjerne os nu og da fra den gængse roman hvor man kan smide en model ned over den, og hvor det meste sker mellem A og Z.

Bogen her er stor, tyk at komme igennem, men rig på detaljer, handlinger, sidehandlinger, drama, fine billeder og retoriske metaforer.
For at nævne i flæng er der den med et stykke cellofan, der er spændt ud over Østersøen. Der er den lidt mere barske med Istjvan, der på rigtig, brutal russermaner bider Ottos pik af. 
 
Atmosfærens skærsild, helt derude hvor kulde er noget andet end på jorden.

Ingen svarer. Ingen kommer. Men et eller andet sted derinde bliver der spillet musik.

Det giver et sæt i Özgul, da han hører stemmen bag sig. Han stivner, som man ville gøre, når man hører det lille smæld fra stiften på en landmine under sin fod.

Uhygge og drama og undergangsstemning er Erik Claudi god til. OGSÅ, - for både dialoger og handling og plots er der ikke noget at sætte en finger på.

Bogen er et slags indspark til den moderne og apokalyptiske verden, hvor AI er en så afgørende magtfaktor, at mennesket glemmer alt om sig selv, om fordybelsen og empatien og henholder sig til, at AI ordner det hele for os.

Vi er en tur i Berlin, hvor det også lykkes forfatteren at prikke lidt til vores lige dele fascination, lige dele angst for efterretningstjenester, ambassader, DDR, overvågning og den hørbare vejrtræknin hos Castro, , Villy Brandt og Ernst Honecker.

WHAT??

Erik Claudi har tydeligvis haft en fest med at skrive bogen

Der er masser af spænding, spiontiltag, dommedagsovervejelser, sammensmeltning af hjerne og teknologi, som via en chip i hjernen kan få paralyserede personer til at bevæge ting med tankens kraft, alt der får os til at gyse og gru ved tanken om, hvad AI kan føre med sig af uheld og genvordigheder - fra fortid og nutid. 
 
Hvor hænderne ligger slapt på armlænene, mens en klar væske løber ud af den bedøvedes næsebor, og hvor mennesket bliver en del af en fælles organisme.

Uhyggen breder sig langt ud over bogens sider og går direkte i mellemgulvet på læseren. Og det er jo, hvad god litteratur skal kunne. Få os til at rykke.

Og det kan bogen her.