Meget af den viden, vi får, det er noget, vi kender. Men ligesom man kan elske at gense en film, kunstneres mesterværker, så er det genkendelsens glæde, når vi læser om diverse episoder fra Augusts liv, og så er det fremstillet i en form, så det er letflydende, nærmest filmisk, og bogen er da også skrevet af en, der for alvor kender noget til filmmediet og dets præmisser.

Vi får naturligt nok en indsigt i Bille Augusts opvækst med en hypnotisør som faderfigur, og det er let at gætte sig til, hvorfra han delvist vil kunne have opdaget mulighederne i at iscenesætte andre mennesker til glæde for andre.
Bogen er blevet anmeldt for ikke at komme tæt nok på mennesket Bille August.
Det er vi bestemt ikke enige i. Vi kommer mest tæt på ham i de interviews, vi finder med Anders August, som fortæller om, hvor hårdt det kunne være, at han faderen i perioder var meget væk, og hvad de gjorde ved savnet. Og vi hører også om, hvordan hans filmvirke generelt har haft en pris, som mange kunstnere nu betaler en pris for det, vi synes er vigtigt og det, de skal.

Også hans ekskoner hører vi fra, og det er ærefuldt, at de ikke er bitre på ham, men lader til at kunne rumme, at han måtte gå sine egne veje, selv om de erkender, at det var svært for Pernilla August, når manden lukkede sig inde i sin bobl af filmverden.
Jacob Wendt Jensen har fuldstændig stileligt og sprogligt til perfektionisme formået at indramme Bille Augusts liv, som Bille August selv forstår at servere en fantastisk historie, nogle er så blevet taget mere vel imod en andre.