Det er en bog, der handler om de der drenge, du kender fra din egen opvækst – dem der var for seje til at gå i skole, men ikke seje nok til at undgå Rødovre. De drømmer om at være James Dean i en åben sportsvogn, men ender i stedet med en knallert, der hoster og hakker lige så meget som en 80-årig kæderyger. Man ser dem for sig, de slentrer rundt med den der "too cool for school"-attitude, men inderst inde længes de nok efter at have en Marilyn Monroe ved deres side, selvom virkeligheden nok er mere Rødovre Centrum en onsdag eftermiddag.

Bengtsson skriver med en tør, underspillet humor, der får dig til at grine af elendigheden, og det er en kunst i sig selv. Hovedpersonerne er måske ikke de skarpeste knive i skuffen, men de er ægte. De er dem, der altid lige akkurat misser bussen til det store liv, men finder en form for poesi i venteværelset. Man får lyst til at råbe til dem: "Grib dagen, for pokker! Se nu at få styr på jeres liv, før Rødovre spiser jer råt!" Men man ved også godt, at de nok bare ville trække på skuldrene og spørge, om du havde en smøg.

Der er ingen dramatiske skuddueller som i en Humphrey Bogart-film, ingen tragiske flystyrt som Buddy Hollys sidste solo, og ingen ikoniske kjoler, der blæser op. Men der er en anden form for drama: den stille desperation, de små sejre og de store tab, der udspiller sig i et miljø, hvor ambitioner ofte drukner i Tuborg og dårlige beslutninger. Det er den slags drama, der er mere genkendeligt end nogen Hollywood-blockbuster, for det er en smertelig, humoristisk påmindelse om, at livet sjældent er en film. Det er snarere en b-film, optaget i Rødovre, med et soundtrack af knirkende cykler og fjerne brandalarmer.

Så hvis du leder efter en bog, der er letlæselig, har god fremdrift i sproget og får dig til at trække på smilebåndet (selvom du måske også fælder en lille tåre for de tabte drømme, der flakker rundt som gadekatte), så er Rødovre Blues et fremragende valg. Den er som en tur ned ad Mindernes Avenue, hvor Buddy Holly stadig synger, James Dean kører for stærkt, Humphrey Bogart drikker kaffe, og Marilyn Monroe griner – men det hele foregår bare i Rødovre. Og det er faktisk ret sjovt.

Bogen er fyldt med sjove karakterer, hvis skæbner og personer, forfatteren har bygget godt op.