Gudrun Marie Scmidt
Sting, saks, begær
208 sider
Peoples

Der er bøger, man læser. Og så er der bøger, man oplever. Bogen her falder efter vores mening i sidstnævnte kategori. Det er ikke blot en roman; det er en invitation til et sansemættet univers, hvor sproget krøller sig om tankerne som røgen fra en boheme-café, og hvor skæbner flettes ind i hinanden med samme hypnotiske præcision som et sakseklip mod et stykke silke.

Schmidt har skabt et værk, der emmer af en dragende atmosfære – en slags melankolsk elegance, der sender tankerne hen mod de kunstneriske saloner fra svunden tid, hvor lidenskaber var store og ordene fløj frit. Bogen er gennemsyret af en boheme-agtig puls, hvor det uperfekte og det rå får lov til at eksistere side om side med det smukke og det dybt tænksomme. Man fornemmer duften af gammelt træ, stærk kaffe og måske et strejf af cigaretrøg fra en svunden tid, der alligevel føles så nærværende.

Karaktererne i Sting, saks, begær er ikke blot figurer på papir; de er sjæle, der vandrer ind i læserens bevidsthed og slår rod. De er nuancerede, komplekse og ofte drevet af en dyb længsel – efter kærlighed, anerkendelse, eller måske blot en forståelse af sig selv i en verden, der ofte føles utilregnelig. Schmidt har en særlig evne til at afdække de skjulte begær og de udtalte længsler, der definerer vores menneskelighed. Hun dykker ned i relationerne med en kirurgisk præcision, men altid med et blødt hjerte, der tillader læseren at føle med dem, selv når de snubler.

Sproget er uden tvivl bogens stærkeste trumfkort. Det er poetisk, sanseligt og nærmest levende; ordene flyder som en stille melodi, der indimellem brydes af en skarp, resonant akkord. Der er en rytme i prosaen, der gør læsningen til en ren fornøjelse – en forførende dans mellem sætninger, der trækker dig dybere og dybere ind i fortællingens hjerte. Det er den slags sprog, der inviterer til at blive smagt på, genlæst og dvælet ved, præcis som man nyder et godt glas rødvin en sen aften.

Temaerne er lige så lagdelte som et gammelt tæppe med utallige historier vævet ind i sig: begær i alle dets former – fra det fysiske til det intellektuelle, det kunstneriske og det sjælelige. Identitetssøgning er en anden bærende søjle, hvor karaktererne forsøger at finde sig selv i en verden af forventninger og ofte uindfriede drømme. Og så er der den subtile, men potente udforskning af skønhed og forfald, der minder os om livets skrøbelighed og den evige cyklus af skabelse og destruktion, symboliseret af saksen, der både kan klippe over og forme.

Sting, saks, begær er ikke en bog for dem, der søger en hurtig løsning eller en ligetil handling. Den kræver, at man giver sig hen, at man lader sig forføre af sproget og stemningen. Men belønningen er stor: en dyb, inderlig læseoplevelse, der resonerer længe efter sidste side er vendt. Det er en roman, der hvisker til dig i mørket, en påmindelse om de uendelige nuancer af det menneskelige hjerte.

Yoko Ono, Carsten Jensen og Pia Tafdrup, så forskellige kunstnere de er, har hver en lille bitte rolle i bogens dejlige kludetæppe, ligesom bryster og kvindelige former har en central rolle i teksten ligesom numser og ændringer med alderen i samtalen om sex

Så sæt dig godt til rette med en kop varm te eller et glas vin, lad tankerne flyde, og tillad dig selv at blive opslugt af Gudrun Marie Schmidts magiske univers. Du vil ikke fortryde det.

Det er en lækker, sproglig afstikker fra vanlig litteratur.