Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Jagten PDF Udskriv Email

Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm
Jagten
172 sider
Per Kofod

Alle, der har set Jagten, bør læse denne bog. Jagten gør et uudsletteligt indtryk og vil ramme enhver med hjerte, idet den indeholder så megen ulykke, galskab, forræderi og ydmyghed, stolthed, ensomhed og menneskelige svigt, at den på næsten bibelsk vis beretter om en grusom verden, der er lige omkring os.
Det kunne være dig, mig, din nabo, dine kære, som blev ramt af uforskyldt grusomhed og ufattelig smerte. En smerte som i filmens sidste scene bliver understreget af, at der altid vil være mistanke til en komplet uskyldig hovedperson over handlinger, han aldrig har begået, og som gør, at svagere personer ville være bukket under forlængst.
En film der bliver stående som en af dansk films absolut ypperste, og derfor er det lykkeligt, at Per Kofod nu har sørget for, at vi kan få manuskripet stående på vores bogreol, så vi ikke skal ty til biografen eller DVD-maskinen for endnu engang at blive mindet på, hvad ondskab er, og hvor let vi uforvarent kan havne i tilfældigheders grusomhed.

Det er en sej omgang på tryk. Også fordi bogen her ikke blot indeholder manuskriptet til filmen, men også fordi den gennemgår Vinterbergs udvikling som filmmand til dato, helt tilbage fra før Festen, og den afventen, der store parnas har været mod længslen efter en film, der var, nå ja, lige så god.

Det sætter alting i relief, fordi bogen klogeligt sætter den stærke film ind i en kontekst. Nøjagtigt som smerte og ondskab i en selv og omgivelserne bliver sat ind i en kontekst dagligt. Hvor kan livet være ondt og nederdrægtigt mod nogle, kunne et bud være. Nej, ondskaben og vildskaben og galskaben og svigt og vi-hytter-vores-eget-skind-mentaliteten er i verden omkring os hvert eneste sekund. Det skal vi leve med. Først når vi har accepteret, at den er der og lever med den, kan vi for alvor sættes fri og begynde at lave. Det er et af filmens budskaber, som scene for scene er udødeliggjort nu også i bogform.