Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Frihedens pris PDF Udskriv Email


 Frihedens pris - En kort historie om menneskehjernen (Bog)
 
Peter Lund Madsen
Frihedens pris
En kort historie om menneskehjernen
257 sider
Lindhardt og Ringhof
 
Fin, ligetil og alligevel meget indsigtsfuld bog om den menneskelige hjerne. Jo mindre, jo mere enkel og ligetil, og det bliver der sikkert grint meget af rundt om på de forskellige kontorer - og skam også hos nærværende anmelder. Og så er det rart at få at vide, at menneskehjernen ikke har ændret sig de sidste mange, mange tusind år, hvorfor vores evne til at omstille sig og følge med alle de nye højteknologiske landvindinger har udfordringer, - og kroppen gør indvendinger.
Skønt at vide, at der ER en forklaring på, at man ikke er supermand, ofte er stresset og slet ikke er i stand til at leve op til det idealbilleder, omgivelserne og til sidst os selv forsøger at opstille.
Rart også at læse, at Peter Madsens egen ungdom blev hjemsøgt af angst og dæmoner - på grænsen til sindsyge. Ikke fordi vi under ham det men mere for at legalisere, at det kan jo ske for alle. Så vores eget tankemylder er vist mestendels i småtingsafdelingen sat op imod, hvad man virkelig kan fejle.
Vi kommer langt omkring i bogen. Og styrken er, at det ene afføder det andet. Der er en sammenhæng i tingene. Peter Lund Madsen stiller sig med den humanistiske cirkel og radius i hånden og fortæller, at alting hænger sammen og udspringer fra hjernen. 
Lund Madsens fortællinger tager udgangspunkt i hans egen historie, forskning og patientbehandling. Og kommer rundt om angst, OCD, autisme, symptomer, adfærd, apati, qbstraktionstab depression, stress og  meget, meget mere. Bl.a. også nogle fine konklusioner som, at målet for menneskelig udvikling ikke er perfektionisme -, men det at gøre sig umage.
Fin bog med mange gode pointer, vidensdokumenter om den menneskelige hjerne pakket ind i menneskelige holdninger.
Og hvordan holder man så sin hjerne bedst skarp? Sudoko, skak, kryds og tværs? Nope. Socialt samvær. Helst med projekter for øje.
Så det er bare med at komme ud og være sammen med nogen.