Sort jord Udskriv

 
 
 
Timothy Snyder
Sort jord
491 sider
Gads Forlag
 
En fantastisk bog om det, der efter forfatterens mening virkelig skabte Hitlers verdensorden; nemlig ikke en afskyelig diktator med magtbegær og evne til at samle. Derimod skal forklaringen findes, mener han, i en kombination af ideologi og sammenfaldende omstændigheder.
Angsten for manglen på fødevarer og total udslettelse af politiske strukturer. Det var det, der gjorde det muligt for Hitler at skabe sit herredømme, som han forfærdeligt gerne så udbredt til hele kloden.
Vi får et formidabelt indblik i, hvordan og hvorfor de forskellige stater dengang blev skabt, herunder Tjekkoslovakiet, henholdsvis som belønning og nødvendighed. Hvordan sammenhængen mellem staterne skaber grobunden for et af de helt store rædselscenarier i verdenshistorien.
Forfatterens viden er formidabel, og han evner at få historiens gang til at lyse ud til os og få os til at forstå nogle sammenhænge, den er formidabel.
Naturligvis var vi lige ved at sige får vi en masse historier om fangeflugter, om Hitlers taler og tanker, om storpolitiske interesserer, propagandalinjer, nationalstaters tilintetgørelse og mange ting, vi tidligere har hørt om. Det, der gør bogen her interessant er, at den formår at sætte nyt spot på, hvorfor tingene udviklede sig så grumme fælt uden, at, sådan så det i hvert fald ud, nogen havde en egentlig interesse i, fantasi til eller evne for at standse eller forudse, hvad der virkeligt var på vej.