En imponerende velskrevet, sjov, lunefuld og lærerig bog om at frigøre sig fra normer og konformitet og finde sig selv - uden nogen form for garantier.
Livet er sårbart og meget kort, finder nogen desværre ud af, alt for sent.
I bogen her finder vi et bud på, hvordan man langsomt løsner sig fra en spændetrøje, mens man stadig har chancen for at finde det gode liv.
Bogen er nr. 2 i en slags serie om Mette, der her lever i et forhold, hvor gode samtaler og sex mere er undtagelsen end noget, der nydes.
De to kumpaner, Henrik og Mette, kan ganske enkelt ikke døje hinanden. Han håner hendes alternative idéer og hendes lyst til at gå med bare fødder og går mestendels op i måder at beskære æbletræer på og, hvilke tykkelse vinglas der passer bedst til rødvin. Mens hun så kvitterer med at smutte i seng, så hun er fri for hans tilnærmelser.
Der er fremragende iagttagelser af både underliggende, usagte og belyste konflikter i ethvert parforhold, og man sidder og klukker og ler lidt af sig selv ved at forfatteren nærmest til det latterlige udstiller de gnidninger og bøvede aggressioner, der er stort set ethvert parforholds sideløber.
Mette melder sig til et årskursus hos en behandler, der arbejder med plantemedicin, chakrer og frøsekret, og til det urkomiske får vi en række spiddende udleveringer af miljøet sådan et sted inklusive alle dem, der præsenter sig, og hvorfor de er kommet.
Alt fra den selvhøjtidelige Ernst til en musikeren Martin, der bare venter på sit store gennembrud.
DET er en fest at læse.
Man får næsten ondt af de stakler, der in real life arbejder med disse ting.
Jo Brand lader sin hovedperson gang på gang overhøre den lille stemme i hendes indre, der fortæller, hvilke veje hun skal gå og i særdeleshed, hvilke hun ikke skal gå. 
Og efter lange og, skal vi hilse og sige, følelsesmæssigt trælse kår vågner Mette efter en chokerende episode på hjemmefronten, også for læseren, op til dåd og begynder for alvor at beskæftige mig med sit eget liv og de veje, hun skal gå.
Det kan vi andre lære noget af.
Vi er ikke vilde med bogens titel, selv om det godt nok er gruppen, der er katalysator for Mettes nye liv. Men hvorfor ikke bruge den autentiske Mettes eget udsagn Jeg vil være glad for mit liv.
Sådan er der så meget, men bogen - superduper.

 

 

 

Philippe Besson
I mændenes favør
236 sider
Multivers

 

En bog der næsten på hver side indeholder sætninger eller metaforer der kan referere til dit eget liv. Den giver dig et spark i skridtet og får dig til at reflektere over livet og bombe dig tilbage i ydmyghed, hvis dit ego skulle have taget lige lovlig meget over. Den river i sanserne, og det er det, god litteratur skal gøre.
Vi begynder i Paris, hvor 16-årige Vincent har en forventning om livet som et stort træ af kærlighed, passion og venskab. Vincent serverer en dagbog for os, som trin for trin, løgring for løgring, afmonterer hans følelser og tanker, indtil vi træder ind i hans tavse intimitet og får noget til at stå stille i vort eget følelsesregister..
Alle andre unge mænd, næsten, er ved fronten, mens Vincent driver rundt og bliver forelsket i Arthur, der altså også er i byen, og videre bliver betaget af en forfatter, der fortæller om livet i de parisiske saloner. Snart er Arthur ved fronten, og så får vi i dagbogen referater af brevvekslingen mellem de to elskende.
Hvor meget mere melodramatisk kan det blive....
Man skal indstille sig på en bog uden en eneste dialog og uden megen ydre handling, en jeg-form der bare kører derudaf, men som til gengæld giver en enestående performance udi i kunsten at smage på tingene og være nærværende overfor sig selv - og ikke mindst i dette tilfælde - læseren.
En skøn bog fyldt med ord, stilhed og betroelser.
Forfatteren er god til at iscenesætte kærlighedens glans midt i krigens grusomhed, hvilket giver bogen absolut autensitet og liv.

Når vi tager flyveren til Cypern, ved de fleste af os godt, der har været noget ballade på øen for årtier siden. Tænker vi mere over det? Ikke nødvendigvis.
Nu kommer den her bog så og fortæller om den fredsbevarende indsats på Cypern gennem næsten 30 år.
Vi får forfatterens billede, af hvordan det lykkedes for danskerne at skabe gode kontakter til begge de stridende parter på øen, og hvordan det lykkedes for dem at inddæmme og afmontere de mange konflikter og episoer, der opstod, specielt under krigen i 1074.
24 danske soldater mistede livet, mens andre fik sår på sjæl og legeme.
Bogen indeholder mange spændende beretninger om sporpatruljer, om skudepisoder i Dancon, om opbygningen af en hær, der var fjernstyret fra Athen, om menneskesmuglere på øen, om tiden for soldaterne i Danmark efter hjemsendelsen.
Indtil videre har 57 danske holde været afsted i forsøget på at holde status quo på Cypern og holde konflikterne i ave. 
Bogen er spændende læsning, og man skal have sig for øje, at forfatteren i særdeleshed beskriver den succes og de sejre, de danske soldater havde undervejs, og beskæftiger sig meget lidt med den bagside af medaljen, der måtte have været.
Det må så være op til den enkelte læser at grave den frem i den udstrækning, der var nogen.
Bogen indeholder nogle sider om, hvordan interviewene med de enkelte veteraner er kommet i stand, arbejdsmetoden, og som kuriosum får vi en playliste over de verdensberømte musiknumre, som de danske soldater forlystede sig med under missionen.

 

 

I en velskrevet og meget grundig bog finder vi her et svar på, hvordan det mægtige Osmannerige i 1800-tallet kollapsede, idet mange muslimer følte, at reformer og vestlige stormagter gennem længere tid havde favoriseret kristne.
Det udløste blodige voldhandlinger, der dræbte 15.000 kristne i Libanonbjergene og Damaskus.
Det lykkedes over tid at få dæmpet og kontrolleret konflikterne, men de afslørede sprækker i Osmanerrigets styrke og var en af baggrundene for Osmanerrigets sammenbrud efter 1. Verdenskrig.
Massakren på de kristne var en alvorlig grusomhed, så barbarisk og udslettende, at man roligt kan bruge ord som ingen nåde.
Bogen er bl.a. skrevet med baggrund i nogle sagnomspundne notesbøger, som forfatteren faldt over i National Archives i Washington, og vi får da også en noget melodramatisk beretning om, hvad hvordan man som historiker og forfatter har det og får det, når man falder over sådan noget guld.
Man skal lige tygge lidt på, og det vil helt sikkert blive til genstand for debat, at forfatteren i bogen benævner massakren på de kristne som en folkedrabssituation, men ikke et folkedrab. Han mener, Damaskus havde været på randen af folkedrab. Er det en deludmåling af folkedrab mon?
Nuvel, forfatteren argumenter for sine synspunkter, og det gør han muligvis ok, muligvis ikke. Her kommer læserens egen subjektive opfattelse til gavn, for der er ikke nogen endegyldig facitliste på ret meget, og måske man siden ikke har anvendt ordet folkedrab, fordi de kristne dengang har været gode til at opgøre deres økonomiske tab, hvilket da også har udløst erstatninger.
Spiller det ind?
Vi ved det ikke.
Derimod ved vi, hvilket også godtgøres i bogen, at muslimerne i det daværende Arabien ganske vist respekterede de kristne, men at disse blev betragtet som andenklasses-borgere, der skulle indordne sig, hvad angår adfærd og påklædning.
Ingen tvivl om hvem der bestemte og havde fat i den lange ende.
Og i et samfund, hvor forskellene tilsidst af den ene part trods alt ses på vej mod at blive udlignet, ja så vil der opstå ballade.
Det var lige nøjagtigt, hvad der skete dengang i Syrien.
Det kan du læse om og meget mere i en spændende bog, der mange steder afstedkommer lige så mange spørgsmål, som den besvarer. Og det er vel også det, en historikers metier er. 

 

Hvordan ville man selv reagere, hvis man i disse tider bliver beskyldt for grænseoverskridende adfærd. At man bliver smidt ud af ægtefællen og mister kontakten til sin datter?
Vrede, afmagt, selvindsigt, bitterhed.....
Det er nok ikke til at vide, før man står i situationen. 
Det er indgangen til en superkrimi om efterforskeren Adam, der bliver suspenderet fra sin stilling hos Aarhus Politi.
Så er stien naturligvis åbnet for, at han som andre i krimigenrens lignende situationer kan gå ombord i et uopklaret mord på en ung studerende. Og hvordan Adam, næsten ædelt, nu vil indfri et løfte, han gave den studerendes mor om, at sagen nok skulle blive opklaret.
Aarhus Politigård, Langelandsgade, Trøjborg, Aros, Den Gamle By, Salling Rooftop, Hasle Skole. Dokk1, Grenåvej, Café Jorden, altsammen spredt ud over bogen som location droppings der gør bogen meget levende og troværdig.
Jacob skriver godt, som han plejer. Fremad det går, og han har haft en fest med at finde på.
Bogen er spændende, man føler sig godt behandlet som læser, den har et godt afsæt i nutidige omgangsformer og berøringsangst overfor begreber som MeToo og SoMe, og at der så er afstikkere til det okkulte og let overnaturlige er et krydderi på den bog der som nævnt tager læseren ned i det dyb, hvor uretfærdighed og menneskeligt egen-velfærd sniger sig ind.

 

 

Amanda Romare
Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig
380 sider
Grønningen1

En bog der spiller på mange, mange af følelsesregistrets tangenter og på et sæt er både hylende morsom og uendelig tragisk.
Dybest set handler den om jagten på en lækker, rar og trofast mand.
Det har nok i bund og grund altid været lidt af en udfordring, men i vores forvirrende, swipende, zappende dating- og selvstændighedskultur er kriterierne blevet større, konkurrencen skarpere og mulighederne uendeligt store og samtidig så små så små.
Bogen her er noget af en øjenåbner for, HVOR svært det kan være. Et skræmmeeksempel for nogen, en inspiration for andre.
Naboen, elektrikeren, bartenderen, ingeniøren, den ansigtsløse mand osv. osv..
Vi kommer igennem et kæmperegister af muligheder, som hovedpersonen har givet sig et år til at danse, bolle og kysse sig igennem i forsøget på at finde prinsen på den hvide hest.
Det gør hun så med en iver og et gå-på-mod, der lag for lag dog skræller mere og mere af hendes selvværd, for hvor er alle de gode fyre, der ikke efterlader hende i en sygelig tilstand af onani og længsel efter det, som mange i hendes omgangskreds har: Kærester og familier.

"Men så da jeg først lå der. Alle blokeringer forsvandt bare. Jeg ville have gjort alt, hvad han sagde. Jeg bad tre gange om at få lov til at komme. Jeg bad ham om at kneppe mig. Jeg bad ham om at ibnde mig hårdere......."

De toptre skønneste fingerorgasmer i mit liv (ud over dem, jeg selv havde stået for på rigtige kvalitetsaftener)...."

"Alt var ret vanilla, men sygt lækkert, og det gik op for mig, at det nok er sådan, der skal være. Langsomt. For at jeg skal turde hengive mig helt. Bagefter har jeg været fucking smask liderlig..."

Sådan er sproget hele vejen gennem bogen. Frit, frimodigt og over alle grænser. Fint nok. Enten kan man have det, eller også kan man ikke. Sproget giver bogen liv, og på en eller anden måde smitter livet ud gennem siderne og direkte til læseren og minder os på, at vi skal huske at bruge livet, mens vi har det og hoppe på de muligheder, der kommer.  

 

 

 

En rørende autentisk og historisk roman om forældreløse børn der bliver sendt fra London til Australien i forsøget på at give dem et bedre liv. Hvilket på ingen måde sker. Efter Anden Verdenskrig blev tusindvis af angiveligt forældreløse børn sendt til den britiske kronkoloni og overladt til sig selv. Hvordan mon livet så bliver derude. Nej, vel.
Bogen handler også om et af datidens store issuer, at hvide dater sorte, hvilket var tabu for mange dengang i halvtredserne. 
Oplægget i bogen er rigtig godt, omend karakterne kunne have været udviklet noget mere skarpt i så vigtigt et ærinde ....at fortiden kunne være mere barsk og ubamhjertig og et slag i hovedet på mange myndigheder, der forskellige steder på kloden idag gør deres for at vaske hænder/glatte ud/stikke underskyldninger for hændelser mange årtier tilbage.
Vi følger Jack, der menes at have mistet sin mor, gennem mange år. Han bliver "adopteret" af en plejemor i Australien, mens minder og savn efter sin biologiske mor hjemme i England bliver livets åg for ham. Bindoone-drengebyen er et ganske forfærdeligt sted, hvor de forældreløse bliver tvunget til at arbejde mange timer om dagen, og, naturligvis kunne vi fristes til at sige, bliver udsat for misbrug af alle mulige slags. Scenerne i bogen er på et sæt både afskrækkende, hjerteskærende og rørende.
Plottet og slutningen af bogen er temmelig melodramatisk. Når alt det er sagt, anbefaler vi bogen på det varmeste, hvis man har lyst til at få indblik i, hvad historien har gjort ved børn, der blev skilt fra deres familie og herefter nærmest kom til at leve følelsesmæssigt hid og did.
Vi kan næsten regne det ud, derfor er det rart nok, at der bliver rusket op i historierne igen.

 

En rigtig spændende bog der kommer godt rundt om udviklingen af lovene, strafudmåling, retsplejen, retsmedicinsk arbejde, hvad der får de dømte til at begå deres handlinger og ikke mindst en lang række cases om, hvordan politiet arbejder. Og hvordan grundighed og gentagelse af et mønster fører til domfældelse af f.eks. en tidligere frikendt.
Det gør kriminaltekniske bøger som disse utroligt læsbare, når de indeholder så mange troværdige cases, der rimer på true crime, og som i denne bog serveres som om, vi sidder ved siden af en af de skarpsindige opdagere og får berettet sager fra et langt liv.
Bogen indeholder naturligt nok også samfundsperspektiver og giver anledning til overvejelse om, at drab ikke udelukkende hører lavkonjunktur til, men at der op gennem tresserne og halvfjerdserne også var godt gang i specielt kvindedrab.
Vi får til tilgift en oversigt over 25 af de mest omtalte livstidsdømte i perioden 1960-1990. Som bl.a. skyldtes fristelser, idet mange alligevel ikke havde råd til de materialle gode samt, at narkotikaen holdt sit indtog i landet. Og den skulle folk have penge til.
Derfor blev der langt hyppigere indbrud i perioden, hvor mange boliger stod tomme med kvinderne på arbejdsmarkedet og også flere drab.
Vi får til en vis grad indsigt i ofrenes baggrund og psykolgi, der afslørede afsæt og muligheder for at blive manipuleret med i en grad, så psykopater kunne få rimeligt frit spil til at behandle dem, som tilfældet var, ofte desværre med dødelig udgang.
Læs bogen og blive klogere på indsatte, politiarbejde og retssystem.

 

Lad det være sagt med det samme.
Der ER mange gode ieéer og fin inspiration til, hvordan man kan booste intimiteten og opnå større engagement og begejstring i sit parforhold.
Der er rigtig meget gammel vin på nye flasker, naturligvis er der det, for det ER begrænset, hvor meget mere genialt, man kan sige om parforhold, kærlighed og alt derimellem.
Det handler så til gengæld om måden, man siger det på, indpakning og energi.
Når man læser bogen er det lidt som at sidde med en god ven og dele informationer og historier om, hvordan man bliver rigtig god til at lykkes med kærlighed og intimitet - ; alle de negative erfaringer og fiaskoer til trods.
Sammen når man frem til, at..... "det vidste vi jo godt, men hvor er det dejligt at sige det højt igen og at høre det på dén måde".
Bogen er en balance mellem rådgivning, personlig samtale, cases, og det at blive udfordret socialt og personligt.
Hvert kapitel efterlader læseren i en sund balance mellem refleksion og handling.
Det lidt triste ved den her slags bøger er, at den jo ofte rammer de forkerte og ikke er i stand til at nå ud til folk, der vitterligt har behov for det.
Folk der er utålmodige efter at finde den perfekte partner og springer på den første, den bedste eller i hvert fald over, hvor gærdet er lavest.
Der er en hel del teori i bogen, og det skræmmer. Til gengæld er der også mange cases og rigtig mange øvelser og tests og gode råd, man bør tage til sig et for et og ikke sluge bogen på en eftermiddag og sige; det var det.
For det er det ikke.
Som vi alle ved, er kærlighed en dynamisk og kompleks størrelse, der skal have tid til og forberedelse til at gro, og netop tid og forberedelse er nogle af nøglereglerne i sund intimitet, hævder bogen, og lægger vægt på det, vi alle efterhånden ved; at et godt forhold kun kommer i stand, når man har lært sig selv og sine værdier at kende. OG at når man forelsker sig, så er det vigtigt at gå langsomt frem; forfatteren citerer endda en psykolog, som mener, at man i begyndelsen af et lidenskabeligt forhold kun bør ses en gang om ugen for ikke at blive forført af de lyserøde skyder.
Det er vist ikke helt realistisk, vis os de smaskforelskede personer, der kan overholde det, men ok, et velment forsøg på at få nyforelskede til at undgå for meget drama i et forholds begyndelse.
Meditation, beskrivelse af personlighedstyper, checkliste for eventuel afslutning af forholdet, at arbejde med forholdet, at lære noget om kommunikation. 80 procent af indholdet er ualmindelig belkendt, 20 procent kan man vist ikke helt huske, og det er så til gengæld pakket så fint ind i nye toner og takter, at bogen er værd at læse for, at man bliver mindet om værdierne i at skabe et trygt og godt kærlighedsliv.
Vi er ikke så vilde med forfatterens egen fortolkning af de fire ashrams, som han mener alle er baseret på kærlighed. Det kan være misvisende, men ok, det må man jo mene, blot man er bekendt med at der er andre tolkninger. Vi synes også, at han kommer med lige lovligt mange postulater og statements som f.eks. at vi alle er skabt til at blive forelskede. Det er vist et emne til debat, men never mind, det er forfatterens stil, og man har jo lov at betragte bogen som et diskussionsoplæg.