Elskeren PDF Udskriv Email
Tirsdag, 19. april 2022 00:00
Elskeren af Helene Flood
Helene Flood
Elskeren
494 sider
Grønningen1
 
Helene Flood vakte stor opmærksomhed og næsten lige så stor beundring, da hun havde udgivet "Terapeuten". Den her gang forsøger hun sig igen med en psykologisk thriller, der aktuelt handler om Rikke Prytz, som med sin mand, Åsmund, og deres to børn flytter ind i en fire-mands-bolig i Oslo. Nærmest et bofællesskab. Nogle af bofællerne har dog flere intime fordele sammen end andre:-))

Så bliver en af "bofællerne" fundet dræbt. Herfra begynder Rikkes liv at falde fra hinanden. Hun har nemlig haft et seksuelt forhold til Jørgen, og mens mistankerne farer rundt i huset, ransager Rikke sig selv, aner ikke om hun skal fortælle Jørgen om sin affære, mens mistanken naturligvis også retter sig mod Rikke selv.

I det hele taget handler bogen også om, at selv om man tror, man kender folk godt, gør man så længere end til tænderne.

For så vidt skriver forfatteren ganske fortrinligt om de middelklasseproblemer, der opstår, når man bare vil have noget nyt til at ske i livet, og når tingene bare glider en af hænde, og i det hele taget om sociale relationer. Der er utroligt spændende elementer i bogen, men man skal hænge godt i og være en erfaren krimilæser, for den egentlige dramatik er meget lang tid om at komme igang. Til gengæld er der overflod med lavdramatik, altså hverdagens trækasserier på godt og ondt, og det er fint beskrevet, og det er tydeligt, at forfatteren nyder at fortælle en god historie. 

En velskrevet bog med masser af gode dialoger.

Personernes tanker og indre dilemmaer er nok så vigtige i bogen, og her har forfatteren rigtig godt blik for at øse af den almene menneskelighed.
Senest opdateret: Mandag, 11. april 2022 14:47
 
Billy Summers PDF Udskriv Email
Onsdag, 13. april 2022 14:02
Billy Summers af Stephen King
Stephen King
Billy Summers
528 sider
Hr. Ferdinand
 
Noget af det bedste ved King er hans eminente måde at skabe liv på mellem linjerne og gå så meget i detaljen, at man nærmest bliver forskrækket over, at det kan lade sig gøre. Skal vi finde noget næstbedste er det, at han som forfatter har været igang i så lang tid, at hans plots og idéer er fostret som nye men med baggrund i en menneskealder lang karriere, hvilket kan mærkes som erfaringernes mester.
Med andre ord, er Stephen King fulgt med udviklingen i en genre, hvor mange, nye forsøger sig, men at det fortsat er mesteren, der hitter.
Billy Summers er lejemorder med hjertet på rette sted. Ja, det står der altså på bogens bagside, og den skal man lige sluge.
Meningen er dog god nok. Billy likviderer nemlige, som der videre står, kun onde mennesker, ellers kan han ikke sove om natten.

Nu planlægger han dog at lægge sin metier på hylden, men først skal han have fuldført sin absolut sidste mission.

Siden han er højt dekoreret krigsveteran fra Irak, en sand mester i skjul og forsvindingsnumre, så den ligger vist lige til højrebenet, mener han.

Naturligvis skal det gå helt anderledes.

Det sidste job er noget vanskeligere end mange af de tidligere. Det kræver, at han i månedsvis spiller roller, bliver gode venner med sine naboer og opdigter et cover på, at han er ved at skrive en bog. I og for sig et uskyldigt alibi, der giver adgang til mange scener og muligheder, men er det nu også så let.
 
Beskrivelser og dialoger er fortættede i bedste King-stil.

På en eller anden måde bliver vi umærkeligt optaget af Summers karakter og fatter lige så langsomt sympati for ham. Egentlig ganske uhyggeligt. Sympati for en lejemorder?? Den er jo ikke ny, men Stephen King giver den twist på ekstra twist, så man gang på gang falder over, at ham ville vi da egentlig gerne have med til bords ved lejlighed.

Billy føler imidlertid efterhånden lede ved at have bedraget en masse mennesker, hvorfor han reelt sætter sig ned og begynder på bogen om sit eget liv. DEN er ny, og vi når godt omkring hans barndom og opholdet i Fallujah i Irak med masser af krig og vold. 

Plottet er ganske overbevisende og med meget stærke karakterer og med et stærkt bagvedliggende budskab om, hvordan det er at leve som forfatter og skabe den verden, man har lyst til, og ligger der også her en påfaldende opfordring til vi andre om gennem friheden at skabe os den tilværelse, vi inderst inde brænder efter.

Og - pas på, kære læser, der er masser af overfald, overgreb og seksuelle traumer i bogen. Den er barsk. Men mere end spændende.
 
 
 
Senest opdateret: Onsdag, 13. april 2022 14:47
 
Syv myter om demokrati PDF Udskriv Email
Tirsdag, 12. april 2022 12:50
Syv myter om demokrati af Svend-Erik Skaaning
Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning
Syv myter om demokrati
208 sider
Aarhus Universitetsforlag
 
En bog der er godt skrevet ud fra nogle af tidens sammenbrud og antast på demokratier fra Mali, til Thailand og Washington, hvor demokratiet reelt var i fare 6. januar 2021 og i tiden derefter.

Det har rejst så mange spørgsmål om demokratier og deres berettigelse, og om tiden er løbet fra en bred styreform, eller om det blot er myter, som despoter og lignende gennem hybridkrig forsøger at påvirke en befolkning igennem.

Bogen gør op med, om demokratier kun er for vesten, om de er ineffektive, om hvorvidt katolicismen var en hæmsko for demokratiet og også de evindelige, vebale slagsmål mellem to helt forskellige synspunkter, nemlig at islam og demokrati er uforenelige størrelser og så det modsatte, at islam netop i disse år gennemfører reformationer på linje med den prostetantiske.

Det er en bog til at blive klog af, idet den tager os mange, mange år tilbage og lader os opleve historiens og romernes vingesus og sætter gode paralleller op til magterne og afmagterne i demokratierne som styreform. Og påpeger eksempelvis, at der går en lige linje fra de middelalderlige, repræsentative institutioner og så til moderne parlamenter.

Filosoffer og store tænkeres indflydelse er stærkt repræsenteret i bogen, ligesom den fortæller, at alle krige siden 1815 er blevet vundet af demokratier.

Er man det mindste interesseret i demokratiet som styreform eller verdenshistorie som sådan, så er det en let, overskuelig bog-, men med store dybder.
 
Senest opdateret: Tirsdag, 12. april 2022 13:14
 
Livvagt PDF Udskriv Email
Tirsdag, 12. april 2022 12:02
Livvagt af Søren Flott
Asbjørn Thyssen Hansen & Søren Flott
Livvagt
296 sider
Politikens Forlag
 
Det er både sjovt og spændende at læse om de udfordringer og genvordigheder, man som livvagt har, når man skal passe på kongehus, kulturpersonligheder og politikere. Samtidig får læseren et godt indblik i, hvordan Danmark - med resten af verden - har ændret sig gennem tiderne fra at være et sted, hvor politiet standsede trafikken for en flok ænder og så til nutidens terror og trusler.

Asbjørn var en af Danmarks første, professionelle livvagter og, han har set udviklingen af sikkerhedsprocedurerne indefra som få. Derfor sidder vi med en særdeles læsværdig bog i hånden.

Vi ser ofte kongelige korteger i tv, men det er første gang, vi her direkte hører, hvordan en rute blev lavet om i sidste øjeblik, da man på hjørnet af Strøget og Ny Østergade havde fundet en mappe. Vi er med, da dronningens private frisør bliver sendt til Paris sammen med livvagter og andre i den kongelige salonvogn, der er bygget til kun at måtte køre 120 km i timen. Mens strækningen fra Hamburg til Paris er bygget til at kunne køre 180 km i timen. Det var der ikke mange, der vidste og slet ikke det personale, der var med på toget, så om man kunne nå programmet i tide, det var jo helt spændende, og vi kan her afsløre, at udfordringen blev løst, og man nåede frem til tiden.
 
Vi er også med i de, må vi kalde det famlende år, hvor det er helt nyt for dansk politi at skulle til at passe på mennesker, men at de finder læring og inspiration fra tyske sikkerhedsfolk, der har været på mission siden Rote Armmes storhedstid i halvfjerdserne.

Vi er med på jagten efter en vis Ferdinandsen på Vesterbro i København. Vi er med på research i Jomfru Ane Gade i Ålborg, og vi er også med på Politiskolen i København, da Asbjørn Thyssen Hansen i bramfrit ordsprog fortæller os, at han sad og gloede ud ad vinduet uden at have en skid at lave. Til gengæld ville han imponeret et par kontordamer ved at lægge en pistol på bordet foran dem. En af dem fik fat i den og trykkede på aftrækkeren....

For spændingens skyld skal vi ikke afsløre den videre handling her.

Men - det ER en spændende bog, fortalt med den lune og det glimt i øjet, der forståeligt og sandsynligvis er nødvendigt for at have gøre med så udfordrende og krævende operationer som at være leder af en grunduddannelse, bodyguard for Cubas udenrigsminister, det spanske kongepar og mange flere samt at optage og filme hæsblæsende øvelser, der skulle forhindre attentater fra en motorcykel mod VIP-folk i en bil.


Senest opdateret: Tirsdag, 12. april 2022 12:46
 
Dømt PDF Udskriv Email
Tirsdag, 12. april 2022 10:43

Dømt af Winther
Degnbol & Winther
Dømt
400 sider
Politikens Forlag

 

En lidt anderledes krimi, spændingsroman og socialbeskrivelser og psykologiske anstrøg, kombineret i et, og det er dejligt, for på den måde får en bog høj grad af troværdighed. 

Troværdigheden og det nærværende forstærkes af, at bogen foregår meget på Djursland, hvor forfatterparret iøvrigt selv bor.

Bogen foregår i landsbyen Roslinge, ganske vist opfundet til lejligheden, men vi kan tydeligt se landsbyen for sig, når man tænker på det, der i virkeligheden findes af småbyer som Knebel, Thorsager, Agrit, Rønde osv. osv.

I den lille landsby er folk måbende nærmest ved at falde fra hinanden, da en drabsdømt mand bliver frikendt og flytter netop til den lille landsby sammen med sin kæreste.
Det er byens indbyggere naturligt ikke så glade for. Hvad betyder det dog ikke for både huspriser, velfærden i byen, angsten for kriminalitet. Allehånde reaktioner bliver vi præsenteret for, samtidig med, at fordommene om de billige huse på Djursland og indbyggerne slår læseren i møde for fuld udblæsning.

Der er gode nuancer i bogen, såvel geografisk som psykologisk. Retsmedicinsk Institut i Skeyby, Vestre Landsrets lokaler på Åboulevarden i Århus, Jærgergårdsgade, Park Alle, Immervad og 7Eleven på Store Torv, lokaliteter der vækker genklang i særlig østjyders hjerter, er med i bogen, hvilket giver masser af autencitetet og anstrøg af det lokale, ikke for meget, og det er tiltrængt efter at masser af de senere års krimier overloader læseren med vejnavne og steder.

Forfatterparret har mange strenge at spille på, og det gør krimien lækker og taler til intellektet og den ivrige og grundige krimifan. Og udover at være spændende med gode delplots undervejs, så har bogen også gode historier at fortæller om menneskelige reaktioner fra overbærenhed, til nyfigenhed og landlig småborgerlighed.

Man kommer til at tænke på, hvor man mon selv er på skalaen. Og kunne vi lære noget om os selv ved at læse bogen her, så er det bare en ekstra bonus.

Senest opdateret: Tirsdag, 12. april 2022 11:58
 
Lidt om lyst PDF Udskriv Email
Fredag, 8. april 2022 14:34
Lidt om lyst af Amanda Lagoni
Amanda Lagoni
Lidt om lyst
160 sider
Grønningen1
 
Forfatteren forsøger at forene det populære og velkendte med det, hmm, lettere arrogante og diskriminerende, hvis man ser det fra et maskulint syn.

Sikkert ikke tilsigtet, men here goes:

Han er altid i løbetid.
Mange mænd forstår simpelthen ikke.....
Hun mener også, at særligt kvinder oplever en mere blomstrende sexlyst, når man er på getaway, væk fra hjemmet og forældreskabet.


Så er der en række almindeligheder og sagt masser af gange før, at sex aftager over tid, at der er forskel på sex og erotik, der handler om også det, der sker udenfor sengen, at sexlivet skal plejes og planlægges aktivt, velmenende råd om hvordan man gør sig selv liderlig og klar til partneren på ti minutter, at sex for kvinden ofte kan opleves som et pres, fordi mandens libido er større, at mangel på lyst ofte handler om dårlig kommunikation, at det er vigtigt at dele skammen over sin lyst med sin partner, at det er okay at sige nej og meget, meget mere.

Bogen vil være en ok inspirationskilde til at gå mere i dybden psykologisk, såfremt man bor i et parforhold, hvor sexlysten knager. Og en af parterne gennem længere tid har stået med en tordnende liderlighed, mens den anden bare ikke gider.

Man skal da også finde de helt vise sten andre steder. For indholdet i bogen her er efter vores mening kun indgangen til at opsøge løsninger på et problem, der er almindelig kendt. At man hurtigt kommer på afstand af hinanden, hvis sex og erotik bliver glemt eller puttet væk. Så handler det om helt andre ting, som denne bog ikke kan stille meget op med.

Men igen; som inspiration til hvor problemet kunne ligge. Jeps.
 
Senest opdateret: Fredag, 8. april 2022 14:56
 
Hotel Portofino PDF Udskriv Email
Fredag, 8. april 2022 13:31
Hotel Portofino af J.P. O'Connell
J.P. O´Connell
Hotel Portofino
384 sider
Hr. Ferdinand


Nu er vi næsten tilbage til Badehotellet, men denne gang er handlingen henlagt til tyvernes Italienske Riviera, der bærer byen af samme navn.
Rige mennesker vandrer vandrer ind og ud af hotellet, snobbede, fine, krævende og alt det, som man ikke lige kan forudse, når man som nybagt, britisk ejer, Bella Ainsworth, har kunnet forudse.
Hvordan tager hun så det? Og hvordan tager de forkælede gæster, aat Bella mangler både penge og personale og samtidig er skydeskive for en udspekuleret og korrupt lokalpolitiker.
Det spændende ved sådanne plots er altid, om det også denne gang lykkedes for den gode at vinde over den onde.
Og hvilke midler, der tages i anvendelse på vejen.

Som tv-seere kan vi så glæde os til, at der snart bliver premiere i Danmark, og så bliver det jo helt spændende, om vi slutteligt kan sammenligne den eller til paralleller til det elskede, danske Badehotel på Vestkysten.

Der er noget ganske charmerende ved at komme hundrede år tilbage til de brølende tyvere, hvor velhavere på den italienske riviera kappes om at være de glade givere.

Bogen er, må vi så erkende, ikke specielt charmerende skrevet. Der er for meget feelgood over det hele og lidt for søgte og uinteressante vendinger i sproget.

Bella sad ved sit toiletbord og børstede de sammenfiltrede knuder ud af sit hår.

Hendes store, tunge bryster og den våde, mørke plet mellem hendes ben lod sig ikke skjule.

Bella rejste sig...., men han han standsede hende, tog hende ind i sine arme.

Så overraskede hun sig selv.....

Sådan noget.
 
Vi får så til gengæld nogle gode grin undervejs, idet vi opdager hysteriet, når vi læser om en fru Nådes hysteri, da hun til morgenmaden erfarer, at abrikossyltetøjet og marmeladen er byttet om.

Det er nu meget sjovt og også lærerigt, idet vi naturligvis griner af os selv, idet vi ser os selv i lignende, latterligt krævende situationer.
 
Hotel Portofino er bestemt ikke stor litteratur. Det behøver det nu heller ikke at være for at være baggrundstæppe for en TV-serie, der har fået premiere i andre lande, og som nu er på vej til at underholde os. 
Senest opdateret: Fredag, 8. april 2022 14:26
 
Hex PDF Udskriv Email
Torsdag, 7. april 2022 13:10
HEX af Sanne Gottlieb
Sanne Gottlieb
Hex
204 sider
Grønningen1
 
For at få det fulde udbytte af bogen skal man afsætte tid til at arbejde med sig selv. Fralægge sig konforme og begrænsende normer og tillade sig selv at gå nye veje og udvide ens personlige egenskaber og det repertoire, man spiller på.

Indenfor eksempelvis relationer, hvor vi får en række spørgsmål stillet lige oppe i hovedet om, hvorvidt vi tror et bestemt menneske er et godt menneske. Hvis vi er det mindste i tvivl, skal vi få benene på nakken. 

Som sagt så gjort. Eller er det så let? Nej, det er det naturligvis ikke, hvis vi har kendt et menneske i masser af år.
Det kan dog være nødvendigt at frigøre sig fra den smerte og de bindinger, som et eventuelt såkaldt venskab har stillet dig i, bare lejlighedsvis, i alle disse år.

Bogen stiller ikke skarpt på problematikken og analyserer for og imod, men kommer med et hurtigt, velmenende råd.
Noget der kan bringe os videre. Hvis vi tør gå den ekstra mil.
Derfor er bogen super.

Og det er naturligvis kun ét emne, der bliver taget i behandling af en yderst velmenende og godt skrevet bog.

Tal aldrig dig selv ned. Men drøm stort.
Lad dig ikke forblænde af skønhed.
Visualiser hvad du ønsker i din tilstand af liderlighed.
Din lyst er din. Stå ved den.


Ovenstående er kun nogle små brudstykker af de guldkorn, bogen tilbyder dig. Et overordnet tema er, at du ved at bruge din indre magi, din handy forbandelse, din sexmagi, din planteven og det at leve forbundet til naturen, kosmos, dit underliv og fælles arv fra hekseafbrændingernes tid, kan bliver i stand til at opnå et optimalt livspotentiale. Og at formlen bl.a. er at kaste tusinder af års kvindeundertrykkelse af sig og på den måde komme i kontakt med de ældgamle urkrafter og -instinkter, der bare ligger der indeni dig på vej til at blive forløst og brugt.


Senest opdateret: Torsdag, 7. april 2022 14:06
 
Opiumskrigen PDF Udskriv Email
Lørdag, 2. april 2022 13:28
Opiumskrigen af R.F. Kuang
R.F. Kuang
Opiumskrigen
558 sider
Falco


Man bliver tændt og nysgerrig af bogen her. Opiumskrigen har for alvor engang været en krig, endda i diverse udgaver. F.eks. blev den første opiumskrig udkæmpet mellem Storbritanien og Kina i midten af 1800-tallet. Mens den anden opiumskrig - også kaldet Arrowkrigen -  blev udkæmpet en lille snes år senere.
Det var stort, og det var blodigt. 
Og især den første opiumskrig har været medvirkende til, at Kina i vid udstrækning stadig tager afstand fra vestlige tankegange, ideologier og metoder.

Denne bog har forfatteren skrevet på tre måneder. Og er på den måde et bevis på, at hastværk og hurtighed bestemt ikke behøver være hverken lastværk eller mangelfyldt.

Romanen handler om Rin, et forældreløst barn i en lille by, og hvis eneste chance for at undslippe fattigdom og et undertrykkende ægteskab er at opnå topkarakterer på et af landets mest prestigefyldte læreanstalter.

To dynastier i Kina kommer på randen af krig, og det viser sig nu, at Ri bliver opdaget som indehaver af nogle meget overnaturlige, shamanistiske og delvist hemmelige evner, som måske kan forhindre, at den ene klan bliver totalt udslettet.

Udfordringen er så, at den slags hemmelige evner ikke er til at lægge låg på, når først de bliver sluppet løs. 

Vi bliver vidne til, hvordan et supervåben som et godt træningsakademi kan forvandle en person fuldstændigt, og hvordan et elev-lærer-forhold kan misbruges, så dagens Mee-too nærmest ligner en børnehave på skovtur.

Krigens gru og rædsel er levende beskrevet i bogen, så man skal være indstillet på, at man går fra bogen med hænder og hovede fyldt med blod og vold. 

Et af bogens plots er, om man skal vælge sejren eller fred med ens egen sjæl.

Det kan man jo så tænke over, når man er færdig med bogen, der på glimrende vis formår at kombinere - sådant sagt lidt verdsligt - det onde i mennesket, viljen til at opnå mere end almindelig, menneskelig styrke og retfærd og så en iderlighed til at sejre mod omgivelser, der har en helt anden dagsorden end vi selv.

Absolut anbefalelsesværdig og med sprog og metode der er helt i top.


Senest opdateret: Onsdag, 6. april 2022 15:36
 
Harlem Shuffle PDF Udskriv Email
Lørdag, 2. april 2022 13:25
Harlem Shuffle af Colson Whitehead
Colson Whitehead
Harlem Shuffle
416 sider
Politikens Forlag
 
Det er virkelig med vid, charme og lune, den Pulitzer-vindende forfatter har søsat sin bog, der næsten umærkeligt lader sine budskaber trænge både ind og ud mellem linjerne. Og budskabet er ikke overraskende, at ikke alle er lige.

Der er spænding nok, svindel, pengeafpresning, røverier, planlægning af det store kup på et fornemt hotel.
Af alle steder i Harlem, og godt pakket ind i den spænding, aura og atmosfære, som alene navnet Harlem indgyder, får læseren mere og mere en historie om farvedes vilkår i tressernes USA.

Som shuffle-begrebet i titlen antyder, er bogens sproglige musikalitet behæftet med den helt særlige swung, som afro-amerikanere og afrikansk-amerikanere har stået for i bydelen i generationer.
Handlingen tager sit udgangspunkt i området omkring 125th Street, hvor den respektable møbelhandler, Raymond Carney, af al magt gør sit for at brødføde sin familie. Han venter sit andet barn med konen Elisabeth, hvis forældre hverken bryder sig om Carney eller hans (mangel på??) ambitioner, boligmæssigt og karrieremissægt. Det slår dog ikke Carney ud, da den begrænsede sympati er gensidig.

Hvordan skal det da ikke gå, da Carney lige pludselig befinder sig i sin forretning, nu bestående af småkriminelle og mindre lyssky personer fra den kriminelle underverden.

Med andre ord er Carneys forretning blevet til en slet skjult hælercentral, der et godt stykke tid ser ud til at fungere fremragende mellem nyere, brugte møbler af pænere men tvivlsomt ophav.

Carney bliver vidne til, hvordan samfundet styres af magteliter og korruption, og at man som ærlig mand ikke har en (hvid??) ærlig mands chance, hvorfor man godt ind imellem kan leve livet ude på lovens kant og mere end det.

Som sagt er sproget fyldt med musik, og vi kommer godt og grundigt med farverige klange og præcise ordvalg ned i bydelen Harlem, der bliver beskrevet fornemt med fokus på årene omkring 1960. Om nøjagtigt samme sprog ville fungere på andre bydele i andre dele af USA, er muligt, men her i bogen bliver vi så priviligeret med geografiske name-drops som New Jersey, Garden State Park, Times Square, Coney Island og andre steder, der gør det muligt for læseren at identificere vandre rundt i New York, også selv om man måske aldrig har været der.

Handlingen er hæsblæsende, særligt da forbryderbanden planlægger et kup mod områdets fornemme hotel, Hotel Theresa, hvilket samlet set bringer minder tilbage til både Olsen Banden, Støvsugerbanden og så alle de gangsterfilm, hvor en masse ting går galt på vej mod den store forløsning i et ellers nogenlunde veltilrettelagt smykkekup.

Man føler sig i superselskab med et persongalleri, der tror på noget, og så alligevel finder ud af, at svindel, bedrag og korruption vel egentlig er det, der styrer samfundet; særligt i de højere og magtfulde kredse, hvor tæppet nærmest er trukket fra det lyssky, mens samme eliter falder over de mindrebemidlede, hvis de foretager sig det mindste kriminelt.

En underholdende og dejlig bog, der for alvor viser, hvordan et forfatterskab kan bruges til at få budskaber listet frem uden at virke påtrængende. 
Senest opdateret: Onsdag, 6. april 2022 12:55
 
Vingården for vilde drømme PDF Udskriv Email
Lørdag, 2. april 2022 13:23
Vingården for Vilde Drømme af Caroline Säfstrand
Caroline Säfstrand
Vingården for vilde drømme
360 sider
Alpha
 
En lækker, varm historie. Man skal være klar over, at det er feel-good, man går ind til, også selv om den er beskrevet som en med kant. Så ER det feel-good, og det er så stor en del af bogmarkedet efterhånden, at der skal lige det ekstra til, før den glider ned.
Her er en af dem, der har lige det ekstra. En der giver dig drømme, mod på at drømme videre og ja, væk fra en verden fyldt med ævl og kævl.

Bogen handler om familiehemmeligheder og venskaber. Kort fortalt om relationer.

Bogen er romantisk uden at være sukkersød. Eller at man får kvalmende eller patetiske associationer.

Erica forlader Stockholm, sætter sig på toget til Skåne og ender i et ombygget hønsehus på en vingård i Arild, der drives af Marcus og hans farfar. Her vil hun forsøge at heale sig selv og finde tilbage til sin kerne. 

I sin tid på vingården, der af forskellige årsager bliver kort, møder hun en række mennesker, der hver især har deres specielle historie fyldt med hemmeligheder, og som påvirker Erica, så hun udvikler nye sider af sig selv.

Karaktererne er overbevisende skrevet, fyldt med alvor, humor, glæde og sorg, og så er bogen skrevet med en oplagthed og fortællerglæde, der får læseren til at længes efter sol, sommer, vingårde - OG måske som bonus at overveje, hvorledes vore egne relationer gennem tiden har påvirket os positivt. Og hvordan vi måske kan finde nogle flere af dem, og at noget måske skal skæres fra for at give pladsen.

Senest opdateret: Onsdag, 6. april 2022 14:53
 
Violinmageren PDF Udskriv Email
Lørdag, 2. april 2022 00:00

Violinmageren af Edvard Hoem
Esvard Hoem
Violinmageren
328 sider
Hovedland

En vidunderlig bog.

Violinmageren
 -  alias forfatterens tip-tip-oldefar Lars Olsen Hoem - oplever de mest utrolige ting. Han er med i Slaget på Reden i 1801. Og det er ganske vist er bogens ankerfortælling. Men herudover er han krigsfange på et britisk krigsskib i fem år, han lærer af en medfange at bygge violiner, får syv børn, lever delvis af af indtægter fra klipfisk men går ellers "i land" så at sige og trækker sig tilbage til en lille vig i skærgården ved Christiansund, hvor han indtil sin død i 1852, 70 år gammel, bygger violiner. Der i parantes bemærket for manges vedkomende eksisterer den dag i dag. Vel cirka 30 ud af en produktion på 500.

Bogen har en både stor og smuk handling. Om et menneske, der kæmper for det, han har kært, som har et familiært åg at bære rundt på i form af et uafklaret forhold til sin brog, og som samtidig lader sig inspirere af musikkens verden og lader åndeligheden og historien gennem årtusinderne sætte retning for hans færd, der ikke overraskende i bogen bliver til skudsmål over et liv, han såvel slår sig til tåls med men også udtrykker dyb taknemmelighed for.

På et tidspunkt spørger Lars sig selv:

Hvilken slags målestokke skal et menneske egentlig måles med.


Svaret giver han selv i bogen, nemlig at det må tælle på plussiden både i dette liv og det næste, at han var en bondedreng, der var havnet i en afsides kystby, og at han hverken var en stor mester eller rig, men at anerkendelsen voksede gennem spadserturene og bestillinger på violinerne.

Her kommer bogen godt ind over temaet, sammenligning og modellering, og hvornår man opnår tilfredshed og ro med sig selv uden at skulle præstere og uden at skulle ydmyge sig eller forstille sig for at få et navn.

Umiddelbart er der jo langt fra en aktiv krigssoldat til en violinbygger, men måske vi alle har begge dele i os. En aggressiv og forsvarende eksplosion og så en indadvendt og rolig og langmodig håndværker, der ønsker det stille liv med en masse børn. Det universelle fornægter sig ikke.

Vi får masser af smukke anekdoter om musikinstrumenternes klange og måder at italesætte sprog og liv og længsel på gennem instrumenterne. Det er det, der giver bogen en særlig, smuk og ekstra dimension. At den overlader til læserens fantasi og musikalitet at tage imod, hvad tip-tip-oldefar dengang for mange år siden sendte ud: Sprog, liv, kærlighed, krig og visdom kundgjort gennem musik og instrumentering.

En flot, flot udgivelse.

Senest opdateret: Torsdag, 17. marts 2022 15:57
 
Forbrydelsens sind PDF Udskriv Email
Fredag, 1. april 2022 13:15
Forbrydelsens sind af Tine Wøbbe
Tine Wøbbe
Mette Brandt-Christensen
Kristina Antivakis
Forbrydelsens sind
288 sider
Politikens Forlag
 
En ganske mættende, indsigtsfuld og lærerig bog om nogle af nyere tids forbrydelser. Og gerningsmændenes egne forklaringer på, hvorfor de begik dem.
Otte volds- eller drabsdømte mennesker fotæller deres historier. Om gideltagning, seksuelle overgreb, stalking, bankrøveri, overfald og drab.

De otte dømte fortæller frit fra leveren om deres barndom og ungdom, om vold og misbrug, og de reflekterer over, hvad der fik dem på afveje.
Bogen giver en forståelse for volden i vort samfund, om hvad der driver folk ud i mega-jalousi, stalking, kniveroverfald og andet godt forbrydelsernes hav.

Bogen giver absolut ikke udtryk for at være et forsvar for de handlinger, voldsmændene har foretaget sig.
Men vi kommer rigtig meget nærmere nogle gode argumenter for, hvordan miljø, omgivelser, arv og samfund har en overordentlig stor rolle  i udviklingen af voldsmænd. Og voldsparathed.

Bogen er en fin blanding af psykologisk indsigt og barsk forbrydermentalitet.

Vi er med i bilen, når flasker med gas og dunke med benzin bliver en ingrediens for en forsmået ekskæreste til at få kæresten tilbage.
Og hvordan forbryderen i barndommen blev set ned på af lokalsamfundet.

Vi er med, når alphahannerne kører i højt tempo og lynhurtigt kan spotte, hvem de på en fængselsafdeling kan opdele som gode og dårlige.
Vi er med, da Leon som 12-årig springer på en lærer og angriber hende.

Vi er med i fortællingen om ham, der af faderen får at vide, han skal holde kæft, når han har astma, og at faderen selv blev bundet ude i stalden, når han egen far ikke kunne klare mere.

Det er hårde beretninger, vi er vidne til. Heldigvis formår forfatterne at være klarsynede og nøgterne, så bogen aldrig bliver medlidende eller patetisk. Men har sine egne, meget fine pyskologiske og psykiatriske forklaringer på, at tingene udvikler sig som de gør.

Vi får en masse at vide om ADHD, narcissisme og psykopati og dyssociale personlighedsforstyrrelser.
Og vi er også med, da en stalker, der af psykiatrien får én diagnose, lykkedes med at køre rundt med behandlerne, så de bliver forvirrede og ikke ved, hvad han så fejler.

En uhyre spændende bog, der går godt og grundigt om bagved psyken på forbrydere og også kommer i dybden med rigtig megen, god, videnskabelig psykologisk forskning.
Senest opdateret: Fredag, 1. april 2022 15:31
 
Den forreste mand PDF Udskriv Email
Torsdag, 31. marts 2022 00:00

Den forreste mand af Peter Mogensen
Peter Mogensen
Den forreste mand
544 sider
Turbine

Den udstråling forfatteren i diverse sammenhænge har af livsglæde, holdninger, ironi, robusthed og nysgerrighed -, den udstråling og gejst er det lykkedes ham at få ned på papiret - så at sige - og bibringe læseren en fin oplevelse med en sammenhængende og velfunderet spændingsroman.

Ikke et ord om at det er den bedste i serien, for hvornår er noget det bedste, og kan de forskellige udgivelser overhovedet sammenlignes, når hovedpersonen er på en indre rejse, såvel som forfatteren også har været det undervejs i sine holdninger i eksempelvis Spørg Charlie. - Alsidig er man vel!

Men udmærket er bogen, sprogligt nogenlunde fortættet og lækker, indsigtsfuld og lærerig, naturligt nok om det politiske spil, og om hvordan magtens udøvere holder sig selv og hinanden til og fra fadet og udstillet og på plads i i et eldorado af tyktflydende intriger og kampe.

Og ikke mindst hvordan politikere er villige til at agere drastisk og på kant med alting for at klamre sig til magten.

I den nye roman er netop magten ved at glide udenrigsministeren Henrik Foss af hænde. Kampen fra jægersoldatens tidligere slagmarker er nu på vej ind i et nådesløst valgslag, hvor Venstre står til at tabe til Henriks ærkefjende, Oliver Kruuse fra Socialdemokratiet.

For at beholde magten, ser det ud til, at Henrik må til at lege med ilden, og foretage sig nogle handlinger, der ligger hinsides god tone i lov- og partiteksten. Om han brænder sig lidt, tja, det må vel han vel se stort på, det har andre i politik gjort før ham, men tør han brænde sig MEGET og åbenlyst og i ekstrem grad bryde ud af den komfortzone, man i et eller andet omfang vel også har som politiker. Det er jo en ganske anden sag. Og det er her, vi får spændingsmæssige godbidder kastet ned foran os som læsere.

Her er det, at forfatterens egen personlighed kommer i spil. Han brænder tydeligvis for at komme af med nogle ting, han ikke kan komme af med i sit daglige virke og med sin viden om den politiske jargon, Christiansborgs hierarki og udsigt og mangel på samme fra borgens såkaldte Sibirien, hvor de mindre begavede eller mindre heldige, politiske outsidere sidder og forsøger at gøre hoserne grønne hos de egentlige magthavere. Man kommer til at tænke på Peter Ålbæks klassificering af de meget lidt magtfulde personer på Zentropa, småtterne.

Uden at røbe for meget kan vi fortælle, at Henrik Foss i sin iver og desperation bliver taget til fange af ISIS. Spændingen er god nok, Frømandskorpset er brugt som kilde til de mere krigsagtige passager, og vi spørger så ikke mere om, hvad der er reelt, og hvad der er fantasi.

Der er her dog på et fremskredent tidspunkt i bogen en for os uheldig sammenblanding af metode og sprog, idet Foss på et tidspunkt bliver slæbt hen foran tæppet foran den ældre ISIS-leder, som sad tilfreds (hvor ved man dog det fra?, red.) på sin plads, med ryggen mod udgangen. Henrik syntes, der duftede af jasmin eller en slags røgelse af en art (er en slags og en art ikke det samme?, red.) som i en orientalsk takeaway på Nørrebro. Forfatteren leger med tingene her og får Foss til at huske sine små flugtforsøg, fri af ministeriets lænker, når han drev ud på Nørrebro og handlede arabisk mad hos Omar på Sankt Hans Torv. Metaforen her er til at få øje på, mens vi længere henne i teksten så får at vide, at den lille tallerken med små kiks foran ham, fik hans maveregion til at smerte. Til almindelig oplysning kan vi så fortælle, at en kiks på et tæppe selv efter en lang sulteperiode, hvad Foss er ude for, ikke så hurtigt kan aktivere smerte. Behov, javist, men ikke direkte smerte.

Når man ser bort fra sprogblomster og ganske få, researchmæssige betænkeligheder, så føler man sig som læser godt underholdt, og vi mærker forfatterens fortællerglæde. Og når alle er glade, ja så er det jo ren win-win.

Er der en mening udover indpakningen som spændingsroman og en beskrivelse af visse politiker-typer, så skulle det måske være den, at vi alle kunne overveje, hvor langt vi er villige til at gå for at holde fast i det, vi enten synes er nødvendigt, kært eller umuligt og uretfærdigt at give til en anden. Eller hvornår vi bare skal give slip....

Du kan læse anmeldelsen af Peter Mogensens Skyggespillet her.

Senest opdateret: Torsdag, 31. marts 2022 14:15
 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>