En ophøjet nydelse at læse en bog, der har været ganske længe undervejs til dansk, men som så til gengæld er oversat med så kyndig en hånd, at man lader sig forføre ud i sublim nydelse og tager alle sætninger og vendinger ind igen og igen.
Fremragende oversat.
I august anmeldte vi bogen. Desværre er anmeldelsen af tekniske årsager forsvundet i den blå luft, hvilket www.bogsyn.dk beklager.
Dog efterlades et helt igennem positivt indtryk af bogen, der er bemærkelsesværdig.

 

Et godt bud på, hvad der sker inde i en mands hoved og sjæl, da tilværelsen rives itu. Hans kæreste går fra ham. Vupti sådan. Rasmus der tydeligvis er tryghedsnarkoman og ikke umddelbart er i stand til at skifte spor. 
Ud af det blå fortæller hans samlever, Berit, at hun vil flytte - efter otte års parforhold.
Der er meget desperation i Rasmus´ reaktion, og det er der måske ikke noget at sige til. Desperationen afspejler sig dog også i teksten med den hastighed, hvormed handlingen når fra punkt A til punkt B efter denne episode. Vi skal videre, videre.
Der går ikke mange sekunder, fra Rasmus får at vide, at hun har budt på et byhus, til han udbryder, at hun da ikke bare kan smadre alt det, de har opbygget i løbet af de sidste otte år.
Den stil tager forfatteren med sig fra en af hans tidligere bøger, hvor læseren flere gange ikke får lov at fordøje, før vi er videre. Det kan godt virke lidt hovsa og abrupt.
Det går lidt for hurtigt visse steder.
Også på et tidspunkt da han skal købe nye møbler; for temmeligt mange penge. Vips, så er Rasmus der med VISA-kortet.
Men ok, det er Bjerregaard Jessens stil.
Og til gengæld byder teksten på mange, sjove formuleringer og små sproglige finesser, så man bliver glad i låget, og DET kan bringe en videre frem i bogen, der her og der kan synes lidt tung af al den tankemylder og de overvejelser, Rasmus går rundt med.
Men han kommer videre i livet, og både fysisk og psykisk rundt forskellige steder i verden, f.eks. Marokko og LA men mestendels Malaga-området i Spanien, hvor Rasmus får kontakt med en gammel skolekæreste, Camilla, som på sin egen måde hjælper ham videre.

Mod slutningen af bogen, der også aktuelt kommer omkring tiden med tests og mundvind, åbnes der en række spørgsmål omkring, hvad der er vigtigt i livet for Rasmus. Er det trygheden, kærligheden eller noget helt andet....??
Noget endegyldigt svar får vi ikke, og sådan skal det være. Gode bøger går til kanten og efterlader læseren i et vadested, hvor fantasien og erfaringerne mødes og sætter kursen for tilværelsen fremover.

 

Havde vi andre bare lige så megen humor, samfundsmæssig indsigt og analytiske evner som de to tilsammen, så kunne det umuligt gå galt med ret meget.
Vi kluk ler hele vejen gennem bogen, der kommer vidt, vidt omkring fra snakken om astrologi og horoskoper, udfordringerne med koderne til MitID, smagsløb der har ændret men ikke udviklet sig til for sent afleverede movie-bokse i halvfjerdserne, opskriften på brændende kærlighed - og så til musik, naturligvis som livsstil og til venskab mellem mennesker og hunde, der har stået på i 30.000 år.

På en eller anden måde bliver vi hele tiden konfronteret med ny viden, eller nye og forståelige formuleringer af den viden, og selv om nogle anmeldere kalder bogen for sludrevorn, ja så er det jo ofte de små nuancer og dagligdags vendinger i sproget, der afføder nye lag, som vores intellekt og åndrighed kan vokse ved.

At de to er meget forskellige. Tja, måske, og på bunden måske så hammer-ens, de er bare født forskellige steder og haft forskellig opvækst, men er man så så forskellig dybest set.

For os hænger sproget i bogen godt sammen, idet den ene nærmest spørger eller konstaterer og så kommenterer eller svarer den anden på emnet, så vi forbliver i konteksten.

Bogen er mestendels sat op som breve fra henholdsvis den ene og den anden TIL den ene og den anden. Nogle gange er der også små bidder af SMSer, der finurligt i en hurtig sætning afdækker hver enkelts holdning til tilværelsen. Der skal meget til, før Koppel kan acceptere, at nu er Hjortshøj altså i Toscana, og at han først svarer senere.

Den skal han nærmest have ind med skeer.

Hjortshøj svarer det samme hver gang.

Urkomisk sat op.

 

OG så er der også de meget værdifulde leveregler ind imellem den bevidste og vise humor:

Man skal slippe alt det og dem, som ikke længere gør en glad.

 

Flotte, flotte filosofiske one-liners. Nogle gange forputter det sig ind imellem talestrømmen. Men hold op hvor er de mange, og hvor gør de godt. 

 

 

 

Forestil dig at du ser din kone, som alle hævder var død, pludselig optræder på et fotografi på Markedspladsen i Venedig. 

 

Det her er ikke bare en krimi, som markedsføringen fortæller, men en vaskeægte, psykologisk thriller. Mere end et touch af uhygge og neglebideri, ja man sidder lidt på kanten af stolen, også selv om man er hærdet i genren.
For hvordan ville vi selv reagere i den situation.

Thrillerplotsene er fine nok, men vi mere end kradser også i overfladen på hovedpersonerne.

Psykologiprofessoren Hans Rekke er inde i en af sine indadvendte, depressive perioder og er i det hele taget overordnet set temmelig excentrisk. 
Sammen med politiassistent Micaela Vargas, der er hans absolutte modsætning, bliver de sat til at opklare en forbrydelse, da en mand opdager, at hans kone måske alligevel er i live...
Sideløbende kører andre plots så ind over, som f.eks. Hans Rekkes umulige teenagedatter, Rekkes barndomsven der er blevet særdeles velhavemde, og er han i virkeligheden ond, og så Rekkes bror der opdager noget, han ikke skulle have opdaget?

Der er mere end stof nok til en god weekend i lænestolen. 

Det her kunne godt gå hen og blive en lille bestseller. Det fortjener den i hvert fald.
Der er gennem tiden udkommet en pæn bunke litteratur om kunsten at blive gammel, og hvad man nu skal stille op med al den tid, og hvori udfordringerne mestendels består osv osv.
Meget af det er tydeligvis skrevet på autopiloten som led i at følge behov og efterspørgsel.
Det her nye skud på sensommer-stammen tager derimod sin læser ved hånden og på en seriøs og kærlig og overskuelig måde guider dig ud på det åbne terræn, som det nye liv består af.
Nye liv?
Ja, 
For som forfatteren skriver:
Fra pedel til rebel - efter vores lønnede arbejde kommer en periode, hvor vi har muligheden for vores eget stille oprør.
Oprør behøver jo, sådan forstår vi det, ikke være vildt og voldsomt. Men en ganske rolig overvejelse om, hvorvidt man skal føje ekstra dimensioner til ens liv og sløjfe noget andet.

Man bliver simpelthen glad i låget af at læse bogen her. Med undertitlen - om kunsten at blive ældre og skabe mening og glæde.
Det har forfatteren så sandelig efterlevet.
Hun er selv i tresserne og er ikke bange for at dele ud af egne erfaringer -, f.eks. i parforholdet, hvor det typisk ses, at en af parterne lige pludselig går hjemme - alene eller sammen med den anden, og hvordan finder man så lige den rytme.

Godt spørgsmål. Og spørgsmål er Anette Ravn gode til at stille i bogen, hvor hun kalder dem noter, til brug for læseren, der så kan tage stilling til:

Går du og gemmer på en smerte i forhold til dine børnebørn, som du gerne vil dele med nogen?

Hvad vil du gerne give videre til dine børnebørn.
Hvilke tanker gør du dig om døden?

Hvordan vil du øve dig i at være mere i nuet?
Hvilke tanker og følelser undertrykker du?
Hvordan kunne du tænke dig at gøre dit sexliv bedre?

Hvornår har du sidst mærket kærligheden flyde.
Hvordan viser du modet til at eje din egen visdom?

En af de helt store styrker ved bogen er, at kapitlerne er pænt korte, og at spørgsmål kun stilles tre af gangen. Vi bliver aldrig overvældet af ord, ord, ord som i mange selvhjælpsbøger men er derimod vidner til de erfaringer, forfatteren selv har gjort sig uden, at det på nogen måde bliver for meget, idet den erfaring bliver omsat til visdom og særdeles brugbar læsning for alle vi andre.

 

En massiv kleppert, en dejlig læsning og en fornem opfølger til forfatterens forrige roman Damaskus.
Stilen holder, sproget holder, spændingen holder. Helt vildt og fantastisk at vi har så dygtig en forfatter blandt os.
Iben er eminent til at sammenkæde geografiske hot spots, agentvirksomhed, terrorisme, FE og så de mere bløde og psykologiske værdier som tillid, hjælpsomhed og skønhed.
Et terrorangreb i Tivoli i København under en koncert kunne være en lækkerbidsken for diverse terrororganisationer. Undercoveragenten Sigrid Melin får nys om, at et sådant angreb er på vej. Hun får det afværget blot for at få informationer om, at flere angreb er på vej.
Hvem der så er de egentlige bagmænd bag planerne, det bliver Sigrids opqave at finde ud af.

 

Det får hende langt omkring, både geografisk og følelsesmæssigt. Og læseren kommer rundt sammen med hende og får lov at stifte bekendtskab med mange, forskellige typer i et persongalleri, der for alles vedkommende virker troværdige som personer, faste i kødet og helt sikkert i en sløret form for manges vedkommende er et menneske, Iben selv er stødt på i sin omfattende research.

Samtidig er det en fornøjelse atter en gang at stifte bekendtskab med Melin, der kan være lige så oprørsk mod ordrer og autoriteter, som hun kan være modig og frejdig, når det virkelig gælder.
Et godt spejlbillede at sætte op foran os.
En fantastisk lækker, sammenskruet roman.
 

 

Mon Michael Falch sender sin yndlingsstartopstilling til Kasper Hjulmand før en kamp og hvorfor? Hvad ser Michael Falck i Yoko Ono? Hvad stillede Michael Falch op, når kone og døtre tvang ham med på tøjindkøb? Hvordan klarer Michael Falch sin afasi-migræne? Og hvor i Tyskland bliver folk lige pludselig star-struck over at se Michael Falch, hvor han pludselig befinder sig i et byggemarked i Harrislee.

Alt det og meget, meget mere får vi svar på i en ganske interessant biografi, der er et solidt statement med beskrivelse af den dagligdag og alle de op- og nedture, som dramatiserer en musiker og et menneskes hverdag.

Bogen er så reel og hverdagsaftig, at man skal være ynder af det dagligdags og hverdagslivet for at få det fulde udbytte af bogen. Der er ikke meget star over bogen, og det er ganske klædeligt, at vi bliver vidne til de kriser af alle mulige forskellige slags og størrelser, Michael har været udsat for som paralleler til det alkoholforbrug, han har været så åben omkring.

 

Vi er i godt selskab med en god storyteller, når Falch folder sig ud i bogen og holder tilsyneladende ikke noget tilbage. Det skulle da lige være længde og dybde i de enkelte sekvenser. Han tager hul på mange emner, trængsler, opture og processer, der fortjener mere end et skud elle to, men man må jo heller ikke kede sin læser, og når det nu skal være, så hellere for lidt end for meget. Læseren skal jo også blive og forblive nysgerrig.

 

Dejlig læsning, såvel om kærlighedslivet og musikerlivet, begge fyldt med succes og store udfordringer. Nøjagtigt som de flestes. 

Lars Fomsgaard
Lær at styre dine tanker og følelser
268 sider
Lars Fomsgaard 

 

En bog man aldrig rigtigt bliver færdig med, og med en masse gode forslag og referencer der kan bidrage til øget livskvalitet. Som eksempel kan nævnes, at nærværende boganmelder allerede efter første gennemlæsning har neddroslet sit mobilforbrug mere end dramatisk.

 

 

Så tager forfatteren brodden af ovenstående leveregel ved omgående at tilføje.

Hvis hver dag lyder voldsomt så én gang om ugen eller HVORDAN DET NU PASSER.

Øh hvad....??

Det vil sige, der er frit valg på alle hylder i forhold til, hvordan det nu passer.

Måske passer det slet ikke. Er det så ikke ligemeget, det hele, hvis man sådan selv kan bestemme?

Fomsgaard er god til at påpege, hvordan man kan rette sin opmærksomhed mod noget mere ophøjet, hvis man f.eks. bliver irriteret over, at en fugl skider på ens nye ruskindsjakke. Så skal man takke for, at Gud ikke gav køerne vinger, for så bliver man fyldt med taknemmelighed. Et karikeret men godt og forståeligt billede. 

 

Han er også god til at fortælle, at det bedste, man kan gøre, er at bruge en terapeut/behandler så lidt som muligt og finde sine egne veje ud af ens problemer. Så kan det jo lyde lidt selvmodsigende, at forfatteren nu og da lægger op til, hvad vi burde, og hvad vi nok ville kunne profitere af.

Prøv i weekenden at lægge din mobiltelefon et andet sted, end du plejer. Osv. osv.

 

 

 

 

 

 

Et rigtig godt bud, hvis man er enten fascineret eller skræmt af den politik, der bliver ført, og de magtstrukturer, Kreml har iscenesat og om den indflydelse, oligarker kan have, hvis de er in, og hvor hurtigt, de kan falde i unåde og med et pennestreg eller et blik blive out. 
Vi får romanwise et glimrende portræt af, hvordan mangt og meget foregår i gedulgte magtkorridorer i Kreml, og selv om romanen er fiktion, betyder det ikke, at det ikke også er sandt, som det hedder på bogens bagside.
Naturligvis handler bogen om, hvordan Vladimir Putin har cementeret sig som det russiske riges ubestridte hersker. Men langt mere handler den om et folk, der på mange måder har været nødt til at lukke øjnene, bevidst eller ubevidst, for den undertrykkelse og den åndelige fangenskab, der hersker i det store land.
Med et meget højt intellektuelt tilsnit og en stor indsigt i, hvordan læseren bliver inddraget i en handling og nogle komplekse strategier, som muliggør fastholdelse af magt. Naturligvis svirrer det med russiske navne, med kendte episoder som Angela Merkels rædsel for Putins hund og med barske ord om KGB, tro det eller lad være. Men lige så meget bliver vi mellem linjerne vidne til, hvordan barbarer og tyranner i den grad har være nedarvet i århundreder og sat sig så hårdt i den russiske folkesjæl, at den almindelige indbygger snart ikke ved, hvad man skal tro.
Bogens hovedperson er nærmest taget ud af virkeligheden og har i den grad været en af Putins fortrolige, hvorfor man må antage, at det er mere end tilfældigt, at bogens bagside indikerer, at alt i bogen er virkeligt.