|
Søndag, 11. september 2022 11:30 |
|
Angela Marsons
Knuste Knogler
366 sider
Jentas
Tak skal vi have. Den her bog holder, hvad den lover i titlen, og man kan tager sig i at mærke, om kæben stadig er der, når Roxanne sidder på pinebænken og fortager sig i smerte, da hendes bøddel, Kai, smadrer et metalvåben ned på hendes krop.
Er man til det hårdkogte, nærmest modbydelige, i ord og handling, så er der muligheder her.
Mordet på en ung prostitueret og fundet af et efterladt spædbarn på samme vinteraften sætter gang i efterforskningen hos Kim Stone. Og da endnu tre sexarbejdere i Black Country bliver myrdet hurtigt efter hinanden, erfarer Stones´ hold, at de har at gøre med en seriemorder.
Og samtidig begynder eftersøgningen efter den kvinde, der forlod sit lille barn på politistationen.
Og så forsvinder en kvinde til...
Drama drama. Alene det er jo nok til en god, psykologisk spændingsroman, men her får vi så serveret alt det tunge gods lige op i hovedet, og man skal ikke have sarte nerver for at læse bogen, hvis tekst brænder sig fast på nethinden.
Bogen er nr. 7 i Kim Stone-serien. Kevin og Stacey er med, og det er Kim og Bryant også. Og betjentenes personligheder udvikler sig fint gennem bogen, så man ikke blive tærsketræt af at læse om vold og drama men også undervejs kan nyde, at det er mennesker, vi har med at gøre.
Såsom at komme tilbage i Kims fortid for at opdage, hvilke rædsler hun selv har været udsat for i sin barndom.
Er det mon derfor, hun er så skrap til at håndtere rædsler i sin voksne, professionelle tilværelse.
|
|
Senest opdateret: Søndag, 11. september 2022 11:50 |
|
Tirsdag, 6. september 2022 00:00 |
|
Jens-Martin Eriksen
Natten er jordens skygge
198 sider
Alhambra Et godt bud på en bog der er skrevet i rigtig godt fortællerstil. Med lange sætninger, der kan tage pusten fra enhver, men som holder dampen oppe, som en rigtig god storyteller på scenen eller i selskabet gør.
En dreng vokser op alene med sin far -, i nogle husvildebarakker til at begynde med, og senere i et havnekvarter ved fjorden.
Havnekarteret fungerer som et slags beskyttet område -; eller fjendtligt område afhængigt at brillerne der ser.
Der er uskrevne regler for overlevelse i kulturen, hvor man i den grad skal passe ind.
Man er mere end på den, såfremt man overtræder reglerne.
Der er meget at forstå i bogen, der er meget dobbeltlaget og ultra-tydig.
Der er masser af name- og geographi-dropping i bogen, lige fra Hasseris og Frimurerlogen i Ålborg, til tobaksfabrikken C.W. Obel, Limfjordsbroen, filmen Karius og Baktus, Vejgård og Øgadekvarteret. Vi svømmer også i øgenavne som KludeLars og Finn Pølseskind.
Det virker godt i sammenhængen, ikke for meget, ikke for lidt, og det er gode metaforer at bruge i netop en roman om indfødte og udstødte, om man kan sige det sådan.
Jens-Martin Eriksen skriver godt, og han er god til at trække bogens handling op i deciderede filosofiske og religiøse niveauer. Når man først kommer godt ind i bogen, nyder man hans skrivestil.
Hverdagsrealisme, intellektuelt bid, følelsesmæssig dybdevækkelser og en god handling. Hertil en leg med ordene, der vækker behovet i læseren for selv at få tømt sig og få sat mening og netop ord på det, der rører sig i en og bliver registreret uden for en.
En spændende og anderledes bog. |
|
Senest opdateret: Fredag, 9. september 2022 11:21 |
|
Søndag, 28. august 2022 00:00 |
|
Don Winslow
Flammernes by
368 sider
Falco
Det er rart med en tempofyldt bog der overholder uskrevne regler for tempo -; også på lagenerne.
"Kan du lide at kneppe"
"Nej jeg elsker at kneppe"
Og det gjorde han virkelig. Hun gav ham navnet på motellet, der var gemt godt af vejen, og de tilbragte eftermiddagen med at elske. Og det var, hvad de gjorde. De elskede.
Lige på og hårdt. Men alligevel med respekt for læseren, så vi kan følge med. Der er også dejlige, mor-overvejelser i bogen. Madeleine prøvede at være mor, det gjorde hun virkelig.
Hun klarede bleerne, amningen, de søvnløse nætter. Det var en hård tid at være enlig mor i, det var en skandale ..... Vi kommer godt omkring bogen, det er en stor ting i en krimisaga, hvor bogen her er den første del, over opgøret mellem irske og italienske forbrydersyndikater i USA i sidste halvdel af det 20. århundrede. Knep fra kyst til kyst, natklubber med udvandede drinks, millioner på spil, alt der hører hjemme i en krimi.
Bøgerne bliver lanceret som en tidløs trilogi over begreberne ære, loyalitet, kærlighed, forræderi og andet godt fra havet.
Tankerne går hen på de helt store film og romaner fra halvjerdserne. Hvem sagde Godfather? I slutningen af firserne observerer Danny Ryan, en hårdtarbejdende havnearbejder, søn af en detroniseret mafiaboss og kærlig ægtemand, en utrolig smuk kvinde på Rhode Island. Det skulle han ikke have set. For lige netop dér begynder en skæbnefortælling om et menneske, der får helt ekstraordinære problemer på halsen, hvor snigskyttemord og bilbomber bliver hverdag.
Forfatteren skriver absolut medrivende og på alle måder engageret, så man bliver tændt, tændt, tændt, og første del her indeholder alle de ingredienser, som man kan forestille sig, at et blodigt opfør mellem to magtfulde mafiaorganisationer skal indeholde.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 29. august 2022 11:10 |
|
Søndag, 28. august 2022 00:00 |
|
Elsebeth Dissing
Tobakspigerne
404 sider
Hovedland En perle på snoren af historiske romaner. Denne gang er historien endda så ny, at mange af os var født og havde vores spirende barndom. Og så giver det et plus, at historien trækker tråde fra dengang og op til vor tid, hvor magtfulde mennesker bliver udstillet på hjul og stejle for at forgribe sig på unge piger. Dengang kunne de for det meste slippe afsted med det. Men ikke i Elsebeth Dissings flotte roman.
Vi er tilbage i halvtredsernes fiktive Fjordby, hvor det bedre borgerskab mener at have håne-, hals- og hovedretter og alle og samtlige linjer i samfundet.
Indtil lige nøjagtigt den 29. december 1956, der oveniokøbet var en lørdag, hvor folk havde enddog en hel weekend til at kapere noget af et budskab på forsiden af Socialdemokraten:
Tys-tys i sag om dødt spædbarn.
Og så kommer det stykkevis både før og efter frem, hvordan redaktøren har flettet en masse kendsgerninger sammen, som han har støvet op, bl.a. at en stuepige er fyret fra en grosserfamilie, hvis patriark har haft visse tilbøjeligheder, som alle naturligvis vil skjule i og med at han er en af byens store mænd. Og som hverken politimesteren, amtssygehusets ledelse eller andre myndighedspersoner har interesse i at gå ind i.
Men det er der andre, der har, og snart lurer et ulmende oprør i Fjordbyen...
Forfatteren er meget direkte og forklarende i sin bog. Næsten til det over-pædagogiske. Men budskabet går rent ind. Det gør det også i metaforerne:
...byen med domkirkespirets forgyldte vejrhane, stolt galende mod fabrikkernes rygende skorstene.
Bogen udmærker sig ved, at vi aldrig bliver i tvivl om rækkefølge eller årstal, idet bogen forrest er forsynet med handlingen i småbidder, kapitel for kapitel, sidetal for sidetal. Det er godt og befriende, at ingenting er overladt til tilfældighederne. Nu SKAL vi forstå, hvad der er på spil, synes forfatteren at sige.
Hun har lånt navne som Knapstrupgård og andre stednavne fra virkelige steder i den danske muld. Det er med til at bibringe bogen endnu mere autenticitet. En flot og rørende bog. Om ydmygelse, skandaler, kampvilje og de stille sorger og glæder, som bl.a. manifisterer sig i et flot digt i bogen. Mit barn
Du kom uønsket, et skammens barn
Jeg græd af smerte, jeg skreg den ud men ingen hørte, end ikke Gud.
Du var så lille, så livløst kold
jeg tog dig frygtsomt, jeg bar dig bort jeg gik i blinde, alt var sort.
Du fik en vugge, så mørk og dyb jeg svor at glemme, at glemme dig,
men sjælens smerte forfulgte mig og to vers mere der får læseren til at blive rørt og lidt våd i øjnene. |
|
Senest opdateret: Søndag, 28. august 2022 11:10 |
|
Tirsdag, 9. august 2022 09:30 |
|
Sanne Gottlieb
Stella O Nøgen
176 sider
Grønningen 1 Der er saft og kraft, sprøjt, sperm og våde kusser og frække huller i bogen, der heldigvis handler om langt mere end rå sex. Selv om der er rigeligt af det, både i trekanter, eksperimenter med dej på kussen hos en bager, i reb og i himmelsengens leg med en kvinde og en hund. Det dyriske og det magiske, det farlige og det befriende ved erotikkens besættelse er temaet i bogen, der mange steder udstiller netop den længsel, rodløshed og rastløshed, som må have kendetegnet forfatteren selv efter hendes turbulente liv de senere mange år.
Fra Grand Prix, til et attraktivt men ensomt liv i Singapore, til et mislykket forhold i Italien og tilbage til en 2-værelses i Danmark.
Saften og kraften i bogen drives af en enorm livsappetit der manifisterer sig i masser af gode og alligevel tomme og dårlige forhold til italienske elskere. Der vil en hel masse i sengen og alligevel mestendels hverken vil det ene eller det andet og direkte fortæller en måbende og kærlighedshungrende Stella, at de har nogle sider, hun bestemt ikke vil bryde sig om.
Man kan vælge at tænde og blive liderlig af de frække scener i bogen, og man kan vælge at se det som en kvindes enten åbne og ganske ligetil eller desperate forsøg på at leve sig selv ud gennem sex og forførelse af en lang række mænd. Og ende med at blive svigtet, og hvad skal man så stille op med sig selv.
Dog - lækkert var det, mens det varede, og det er noget, man har prøvet og aldrig vil fortryde.
Og det er et af bogens budskaber. Gå efter det, der tænder. Og stop så der hvor det ikke tænder mere.
Kærligheden og spændingen ligger i detaljen og i sammensætningen af ingredienserne.
Jeg havde ham i min hule hånd, og jeg nød det.
Jeg løj. Selvfølgelig bar jeg ham ikke i mit hjerte. Gode, livskloge sætninger. Skrevet af en forfatter, der formår at gøre en lang række sex-scener interessante og ikke-kedelige. Der er aldrig noget gab over de forskellige affærer. Livsklogskaben vokser derimod ud af dem og gør os en smule mere vidende om livet, hvad man skal tage sig i akt for, hvad man godt må, og at man så må betale prisen for det og gå videre med en erfaring eller ti rigere. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 9. august 2022 10:49 |
|
Tirsdag, 9. august 2022 08:55 |
|
Johan de Mylius
Undervejs
67 sider
Trykværket
Ganske, ganske glimrende, en mættende digtsamling der viser vejen med optimisme og livsmod, efterhånden sjældne gennemgående parametre i en digtsamlng. Det er langt mere end metaforisk lyrik, det er dybe betragtninger drevet af livsklogskab uden benspænd for læseren, alle digte leveres i et frit flow. Så der er noget til ånden, intellektet, og for mere end een stund noget at tænke over.
Mere rørende og smukt kan det næppe blive end:
Hold mig fast når alting skrider
tal til mig i gode tider
lad mig aldrig, aldrig glemme
at hos dig dér har jer hjemme
jeg har set dig helt tilbage
fra de allerførste dage
vær hos mig når vintren kommer
som du var det i min sommer
Forfatteren kalder ligefrem denne lyriske fremtoning for en salme. Ikke nødvendigvis dækkende for den øvrige digtsamling, men ordene og syntaksen viser i høj grad Mylius´ talent, der også udmønter sig eksempelvis i
Hen over morgenhimlen
tegner hastige flokke
af sorte fugle
en skrift
fra andre tider eller jeg vidste jo ikke at du var sendt for at vise mig vej
til de salige ånders ø
fra dit udspring ingen af set jeg tror det tilfældige møde er et tegn om en dag der kommer hvor alt jeg har set som øde springer ud i en salig sommer Hvor er det godt. Og hvor er det rart, at digtningen afstedkommer et øjeblikkeligt ekko i læseren og detonerer uden, at man behøver at forholde sig til det en række gange, før det (måske) giver os noget. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 9. august 2022 09:21 |
|
Mandag, 25. Juli 2022 13:40 |
|
Elin Cullhead
Eufori
320 sider
C&K Forlag Det kræver voldsom energi og større afsavn at skabe sig ro til at skrive. Det kan være nok så svært, når man er både mor til to, kvinde, hustru og ikke helt synes at kæmpe med at leve op til sin mands skriveberømmelse.
Han var i London, og jeg kunne fylde fryseren, Han ville ikke bemærke noget, at jeg havde gjort alting klar i forvejen. Han ville ikke have noget på mig og kunne spore min angst.
Mine negle var røde af kirsebær.
Det var så ensomt at være hjemme uden ham.
Snart var det romanforfatteren Sylvia Plath, folk skulle konversere. .. at bære børn på busser og tage dem med til dameforretningen var virkelig ikke noget for mig. ...Så hvorfor gjorde jeg det... Jeg har ingen lykke tilbage, tænkte jeg. Han har suget al min lykke ud af mig, drukket af mit blod som en vampyr. Sproget flyder, og vi kan helt tydeligt læse, hvordan Sylvia Plath måtte have haft det.
Romanen giver et bud på, hvordan kvinder og mænd med deres forskellige talenter absolut ikke tresserne var ligestillet, idet Sylvia Plath konstant står i skyggen af sin forfattermand, Ted Hughes, der i hendes samtid blev betragtet som litterært overlegen.
Og som ovenikøbet overdænger hende med forfærdelige skældsord som satanist, offer, psykisk syg, satans facist.
Hvor er det dog grusomt at være vidne til et sådant forhold.
På mange måder forsøger Sylvia at leve op til alle sine forskellige roller. Det viser sig at være temmelig umuligt, hvorfor hendes ægteskab og siden liv da også ender overordentlig tragisk.
Igen og igen bliver vi vidne til, hvordan Sylvias forfatterambitioner ser ud til at kollidere med sin mands -, og han vinder hver gang.
En bog der ser ud til at ville lære os noget om uligevægten kønnene imellem, og forfatteren gør et rigtig godt forsøg på med følelser og tale at få os til at forstå, at livet kan ende drastisk, hvis man behandler sig selv eller andre unfair og uretfærdigt.
En glimrende, glimrende fortælling. En bog fra den øverste hylde. |
|
Senest opdateret: Mandag, 25. Juli 2022 15:42 |
|
Mandag, 25. Juli 2022 13:38 |
|
Oliver Burkeman
Fire tusind uger
272 sider
Don Max Der er god gammel lærdom, zen-lære, Carl Jung, filosofi, videnskab, tro og meget andet godt fra havet. Det kan være fint nok ind imellem, så kan man jo nappe, hvad man synes, man har brug for. Og så bliver man i hvert fald ikke begrænset af en bestemt retning eller bås.
Budskabet er at få skåret alt det overflødige af tidsmæssigt og fokusere på, hvad der vitterligt betyder noget for dig.
Når man stopper med at forsøge at få udført en urimelig mængde arbejde i jagten på præstationer, kan du begynde at nyde de succeser, du har brug for og nu vil kunne intensivere.
Det, du opnår, skal have en blivende og iboende værdi for dig, og det skal du være glad for, og hvis ikke du bliver det, så bliver du aldrig glad.
Vi skal altså arbejde med håb og glæde, og acceptere vores egen endelighed og komme overens med, at der er ting, der er vigtigere i livet en andet.
Bogen er en opløftende, fængslende og meget realistiske fremstilling af, hvorledes vi mest glædesfyldt oplever vores ufatteligt korte tid her på planten.
Vi skal frigøre os fra tidens tyranni og arbejde med det, der bringer os varig glæde.
Vi kommer meget fint ind i bogen, og det lykkes forfatteren at fange os med det samme, idet han anskueliggør med en slags tidslinje, HVOR kort tid, vi har på jorden hver især. Og hvem vil ikke gerne have mest ud af den tid. Derfor fortsætter vi læsningen, og bagefter er vi da også blevet lidt klogere på, hvordan vi kan få det bedste ud af alting.
Om vi så retter os efter det, det er en anden sag. |
|
Senest opdateret: Mandag, 25. Juli 2022 14:28 |
|
Torsdag, 21. Juli 2022 14:42 |
|
Kristian Himmelstrup
Pio
482 sider
Arabesk
Louis Pio var i datidens øjne både visionær, vanskelig og provokerende. Derfor gik det ham på mange måder temmelig ilde i løbet af sit korte liv.
Når man tænker på, at vi kun skal 150 år tilbage var de ønsker, Pio havde, nok til at sluge idag, men dengang var de uhørte for den herskende klasse, for hvordan i alverden skulle man få en hverdag til at hænge sammen med ophør af børnearbejde, ansættelse af kontrollører til overvågning af arbejdsregler, forbud mod søndagsarbejde og fastsættelse af en normal arbejdstid, hvad det så end var.
Pio blev sammen med et par andre forløbere for socialismen i Danmark og søgte i bred udstrækning at få befolkningen bag sig ved hjælp af folkemøder.
Møderne blev dog brutalt imødegået af politiet og justitsministeren.
Hans forsøg på at udbrede socialismen herhjemme blev på mange måde forsøgt forhindret, og det endte med, at han modtog et pænt beløb fra sandsynligvis erhvervslivet for ganske enkelt at forsvinde fra Danmark. Inden da havde han nået at sidde i fængsel i Danmark i nogle år og pådraget sig et ganske skrantende helbred. Han udvandrede til USA, hvor han fortsætte sine politiske aktiviteter.
Først nåede han dog at sætte et legendarisk stempel på Danmark. Han opfandt nemlig den røde postkasse, der kan tømmes forneden.
Nu har Kristian Himmelstrup så forfattet en roman om manden, der var socialist dybt i sit hjerte, og som i brede kredse betragtes som grundlæggeren af Socialdemokratiet.
Og DEN er ikke kedelig. I en levende fortællerstil og med en konstruktion af sætninger, der gør hvert eneste afsnit let læseligt på trods af længden, bliver vi vidne til Pios liv, samtidens modstand og en mands idelige forsøg på at kæmpe for sin overbevisning. Nærmest så vi står lige ved siden af Kristian Himmelstrup bliver vi vidne til et stykke danmarkshistorie og et spil, som man langt senere vil kunne kalde for både samfunds- og fagforeningsmæssigt nyttigt og helt på sin plads, men som altså dengang bare var for meget for dem, der nu engang bestemte.
Idag kan vi så nyde godt af de tre, der grundlagde forløberen for socialdemokratiet og arbejderbevægelse og lønmodtagerforeninger. Det er en gave til os, at en bog som denne i detaljer og med fod på researchen i romanstil, der visse steder næsten bliver til dagbogsform, fortæller om alle de grumme ting, nogen i fortiden har måttet gennemgå for, at vi på mange måder kan leve og ånde frit idag. Det giver også bogen realisme og autentitet, at vi har location droppings med som 41 Maitland Park Road i London med, ligesom Flanders Hotel og Holly Tree Inn.
Thumbs up for både stil, research og sprog. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 21. Juli 2022 20:26 |
|
Torsdag, 21. Juli 2022 11:43 |
|
Simona Arhstedt
Nattens dronning
360 sider
Gutkind Moderne romantik i en glamourøs natklubverden. Kate elsker mænd, vintagemode og arbejde. Hun har bygget en hip natklub op fra bunden og kan tilsyneladende klare alt lige fra berømtheder til kriminelle. Dog er tingene bag facaden ikke helt, som det ser ud. Hun er nemlig i lommen på en grusom afpreeser, og desperat går hun til sin bank for at låne penge. Bankens leder er Kates modsætning, altså en karismatisk natklubejer og en tilknappet bankmand.
Hvad siger man så?
Plottet er, at de to finder sammen i en lidenskabelig affære, der er på vej til at sprænge enorme grænser. Og er det ren manipulation, hvor de to kan bruge og udnytte hinanden. Eller er der noget ægte i det?
Bogen er god som feelgood og samtidig samtidsromance. Vi tager den med her, idet den viser, hvor forskellig, man som mennesker kan være, modsætninger mødes, og hvad er det så for en lim, der binder folk sammen.
Det er værd at tænke over, uanset litterær kvalitet.
Forfatteren her er yderst velskrivende og serverer sin handling og sine holdninger såvel bevidst som umærkeligt bogen igennem.
Karakteropbygningen er god, og de forskellige personer er beskrevet dobbeltbundede. Det er smart og med til at give læseren den gave, at mennesker er meget nuancerede og ikke altid, hvad de giver sig ud for og er ofte med til at skabe et miljø og en atmosfære, som er spændende at bevæge sig i.
Bogen her er også spændende at bevæge sig i.
Den berører vigtige samfundsfænomener som, hvor magtesløs, man som kvinde kan føle sig, når man bliver udnyttet, og beskriver også flot, hvorledes vores digitale tidsalder har gjort sit til, at vi mennesker stoler mindre og mindre på hinanden.
Nogle af bipersonerne har tidligere optrådt i forfatterens bøger, f.eks. i En enkelt hemmelighed og Med hjertet på spil. Så på den måde minder det lidt om vores hjemmebane. Bare sådan lidt. Genkendeligheden er altid godt, specielt i en spændingsroman, idet den er med til at fastholde os, når handlingen tordner derudaf.
Personerne er mestendels levende, i særdeleshed bankmanden Jacob, der er sårbar og det, man vist kalder en blød mand, og det er pænt nyt og forfriskende i en genre som denne.
At forfatteren så også får kemien mellem de to hovedpersoner til at fungere optimalt, det er naturligvis et plus.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 21. Juli 2022 12:35 |
|
|
Onsdag, 20. Juli 2022 14:10 |
|
Mathilde Walter Clark
Samlede historier
320 sider Politikens Forlag Det er altid, altid, altid en stor fornøjelse at læse bøger fra dette stortalent. En stjerne på den danske litteraturhimmel, en gennemtrængende stjerne. Nu ligger hendes samlede fortællinger, 31 ialt, så tilgængelig i et overskueligt format, så vi ikke behøver optage en meter boghylde, selv om det kunne være nok så velfortjent.
Barokke fremstillinger, surrealistiske forestillinger, stunder fortalt i fabel-tilstand, alt er bare så nærværende og lækker læsning, om så vi har mødt fortællingerne før i andre sammenhænge.
Som anmelder får man sig en lun griner, idet forfatteren jo er ganske kendt for at lufte sin lidet begejstrede holdning til litteraturforskere og anmeldere. Og som iøvrigt hurtigt på finurlig vis litterært kommer på kant med mangen en forfatterspire, der vil revolutionere verden. Forfatterskab handler om noget helt andet.
Clark sætter sig selv i og på spil gennem sine fortællinger, hvor vi kommer både til Chennai og Tranquebar i Indien, Via Appia i Rom, kort også til Ballen Havn, Skagen og Store Regnegade.
Destinationerne er underordnede, Clark tager os med på en verdensomspændende tur i vort indre, hvor hæmninger bliver blotlagt, hvor en slagter bliver til Djævlens Egen Madmester, og hvor en lille ånd i flasken er årsag til succes, og hvor en Cambridge-uddannet hotelejer forstår at bringe økonomi til det forpinte og overbefolkede Chennai.
Der har alle dage været noget diabolsk og fandenivoldsk over Mathilde Walter Clarks forfatterskab. Hun rusker godt og grundigt op i vort indre og lærer os, at litteratur som det at leve i verden kan vendes og vrides, uden at man behøver behage eller passe ind i en kasse. Man behøver bare at være og fortælle det, man har på hjerte.
Og det skal vi da love for, at forfatteren også er og gør i sine gennemtrængende og ærlige fortællinger. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 21. Juli 2022 17:04 |
|
Onsdag, 20. Juli 2022 12:36 |
|
Ole Nørskov
Eftermæle
350 sider
Grønningen1 Det første, man lægger mærke til, når man bladrer bogen igennem, det er de mange, genkendelige location droppings. Som Gammel Kongevej, Sjælør Station, Hotel Copenhagen Crown, Vissenbjerg, Avis, Nørre Voldgade, Bilka ved Aarhus, Krystalgade, Storkespringvandet, Journalisternes Hus, Dommerby, Gothersgade osv. osv.
OK men lidt for meget lænen sig op af krimier, der vil have folk med på rundtut til serværdigheder i stedet for rundtur i et godt udtænkt plot.
Når man så bider sig mere fast i læsningen, så kommer vi ind i en handling, der godt nok i en vis udstrækning er ok udtænkt, men som fortaber sig i lidt overfladiske sætninger og generelt uopfindsomt sprog. Forsøgene på humor fænger heller ikke og ej heller forfatterens forsøg på at være charmerende letbenet:
Det var et skud i tågen, men det bedste skud, Michael kunne komme på, hvis han skulle have en chance for at konfrontere .....
De cocktails, de reklamerede med på menukortet var mest ALT for damerne-sukkervand med tuttenuttet-smarte navne.
Og så skal man have lidt god fantasi på billedsiden for nogle gange at kunne følge med: Michael var tæt på at tabe bilnøglen, da han stødte hoften hårdt mod bilens bagende. Han flåede fordøren op, kastede sig ind bag rattet og hamrede døren i efter sig....
Hvordan ser sådan et scenarie mon ud? Vi skulle gennem afsnittet et par gange for at kunne give et kvalificeret gæt på, hvordan sådan et optrin ser ud.
Handlingen til trods, vil det være en bog, der forsvinder i den enorme mænge af krimilitteratur, sommeren 2022 byder på.
Michal og Kresten var som unge journaliststjerner og vandt Cavlingprisen for at afdække en erhvervsskandale i en stor dansk koncern. DET har kostet for dem begge. De tog kom på kan og har ikke set hinanden i tyve år. Nu tager en af dem så initiativ til forsoning. Det skulle han måske ikke have gjort, idet han på den måde bliver viklet ind i et drama og et storpolitisk spil.
Jo, fantasien er okie, men sproget og finesserne er ikke nok til at bære igennem.
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 20. Juli 2022 13:27 |
|
Onsdag, 20. Juli 2022 11:26 |
|
Marie Forleo
Alt er ladesiggørligt
309 sider
Falco En vanvittigt spændende bog der vil, såfremt man er åben over for det og tager den til sig, vil kunne revolutionere områder i ens liv.
Den gør på en lang række punkter op med vanens magt, bl.a. den at mene, man først skal være parat til at gøre noget, før man gør det.
Altså sådan lidt holdningen, det går nok det hele, og det kan det i bogen også sagtens gøre, hvis man tænker skrækscenarierne til bunds. For så rummer man dem allerede og ejer dem, og så kan det snart ikke gå værre...
Bogens forfatter mener, at bruger man ikke de muligheder og talenter, man har, så stjæler man fra verden og sine medmennesker, der i høj grad har brug for netop de ressourcer, DU har.
Alle mennesker har noget at byde på, og det er vigtigt at opdage, hvordan det kan bruges ved at droppe blokeringerne og undskyldningerne for at komme igang med drømmene. Ikke nødvendigvis noget kæmpestort. Men også små bitte skridt, man længe har ønsket at tage.
Ved at få øje på sine udsættelset f.eks. forklædt som research og planlægning. Ved at sætte noget på spil. Ved at udfordre sin komfortzone, ved at gå ind i vækstzonen. Ved at udvikle sine færdigheder og ved at bruge erfaringer og indsigt til at opnå ting, man ikke hverken har gjort eller opnået før.
Ens nederlag undervejs må man ikke dømme for hurtigt, man skal rumme og udnytte sin frygt, som bestemt ikke er ens fjende, hvordan man lytter sin til mavefornemmelse. Og udvikler sin intuition og lyset i sit indre ved i enhver valgsituation, der er svær, at sætte sig ned, lukke øjnene, tage nogle dybe indåndinger og lade tankerne falde til ro. Hvis jeg siger ja til det her, føler jeg mig så åben eller lukket? Altså: Føler man i kroppen glæde, spænding eller begejstring. Hvilken sandhed fortæller din krop? Hvis du føler noget, der bare minder om åbenhed, glæde eller spænding, så er det din intuition, der siger ja, og så er det bare med at komme igang.
Forfatteren er helt opmærksom på alle undskyldningerne, økonomien, ydmygelserne fra omgivelserne.
Vil jeg virkelig det her?
Føler jeg åbenhed eller lukkethed?
Føler jeg mig lettet eller bebyrdet, hvis jeg siger ja?Føler jeg glæde eller uvilje ved det?
Hvis jeg havde 20 millioner på kontoen, ville jeg så stadig gøre det?
Når jeg er sammen med denne person, føler jeg mig så mere selvsikker og kompetent, eller sammenligner jeg mig og føler mig mindre værd?
Når jeg har været sammen med denne person, har jeg så mere eller mindre energi?
Rigtig gode spørgsmål, og gør man sig selv den tjeneste at stille dem et eller andet antal gange, når man står i et valg, vil man helt sikkert profitere i det lange løb af at have taget nogle skridt ud i en verden, der førhen syntes umulig at vælge i, fordi usikkerheden, tvivlen og alle undskyldningerne stod i kø.
Og så er der den med mails og telefon. Den opfordrer os til helt konkret nu og da at stille mobiler og alt muligt på pause, ganske enkelt for at udvikle nogle sider af sig selv, der kan komme væk fra alt det dagligdags og nogle gange vel opslidende.
Og bogen begrænser sig ikke til at fortælle, hvad du skal gøre. Den anskueliggør på en meget fin på, hvad der står i vejen for, at du kan nå derhen.
En fremragende bog. |
|
Senest opdateret: Onsdag, 20. Juli 2022 11:55 |
|
Tirsdag, 19. Juli 2022 15:20 |
|
Kirsten Trans
Hvad ingen så
152 sider
Frydenlund Det er stærk kost og direkte under huden, når børn og unge fortæller om deres triste barndom.
Jeg bekræftes i pædagogernes påstand om, at det, jeg har at bidrage med, i bedste fald er neutralt, men typisk til gene og ikke sjældent til skade. Jeg er et ondt menneske. Et menneske af den onde slags med en ubevidst magt til at stjæle mennesker deres liv, når de allermest liver det.
Sikken selvindsigt og sikken voldsomhed de ord bliver spyttet ud med.
Og det er, hvad samfundet står med, når børns barndom bliver præget af svigt, fejlanbringelser, dårligt rustet personale og forældres misrøgt.
Vi står med ikke bare en enorm økonomisk regning for at samle op men også spildte ressourcer hos en ung, der måske kom til verden i et ok miljø, men som så bliver voldtaget af en slægtning, og hvem tror man så på: Den unge eller slægtningen, og hvad kan det medføre, hvis vedkommende bliver fjernet fra hjemmet og kommer et helt forkert og ja, uhyggeligt sted hen.
Og hvor hævnen alligevel er sød, da forstanderen i en anden sag tager affære og placerer en knytnæve i hovedet på voldtægtsmanden.
En bog fyldt med historier af næsten ubegribelig udsagn fra de unge, der er plaget af skyld, angst, nakkedukning, alle slags følelser af den slags der ikke burde tilkomme et ungt menneske.
Ikke desto mindre får vi det hele præsenteret i en bog, vi alle burde læse for at kunne afkode, hvilke miljøer der kan have omgivet de unge fra helt små, og hvordan det forfølger dem resten af livet.
Visse steder næsten overnaturlig, ubegribelig og uhyggelig læsning. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 19. Juli 2022 15:42 |
|
|
