Hvis nogen kan huske Rødder fra sidste århundrede, så er vi på vej. 
Og så bare lidt mere.
Slavehandel, kolonisme, brutalitet, menneskelig fornedrelse.
Hvordan alt det har sat sit grumme aftryk på verdenshistorien?
Den historie mester forfatteren at servere legende let for os.
I en bog, der er så litterær og dyb og også varm, så man tænker, at det her, det kan næsten ikke lade sig gøre.
På en vis måde er bogen en forlængelse af forfatterens "Paradis".
Vi følger fem menneskers liv over 15 kapitler.
På en vanvittig fængslende måde indfører Gurnah os i udfordringerne med at forsøge familiemæssigt at forene indisk og afrikansk afstamning og anskueliggør dermed problemet med de vestlige landes forsøg på imperialisme overfor det afrikanske kontinent.
Bogen er fortalt med de foramedes stemmer, og det virker fantastisk. Vi mærker ondskaben, vi mærker afskyeligheden. Uhyrligheder der tillægges europæerne der manisk og ideligt forestiller sig, at det er herrefolket.
Hvor er det godt gået. Det er forståligt, at Gurnah er tildelt Nobelprisen i litteratur.
Det er en åbenbaring og en eye-opener at læse bogen her; og i det hele taget stifte bekendtskab med forfatterskabet.

 

Sam og Annie er nygifte og flytter sammen i Sams hjemby i delstaten New York. De er lidt ulige, idet Annie har svært ved at få tiden til at gå. Men Sam, der er psykolog, har masser af klienter i sin praksis i stueetagen. 
Gennem en skakt begynder Annie at lytte med på terapisamtalerne. Med nogle enkle virkemidler fortæller forfatteren vi andre, hvor fristet, man kan blive, til at gøre noget interessant og grænseoverskridende.
Sams klienter er meget forskellige, og det er skam ikke uskyldige ting, der kommer for dagens lys. Sådan kunne man i og for sige finde masser af stof til en spændingsroman, men Aimee Molloy har fundet på, at pludselig dukker der en fransk pige op, og så forsvinder Sam.
Hvor bliver han dog af, og har den franske pige vitterligt noget med det at gøre.

Bogen er en psykologisk spændingsthriller med en vild handling og samtidig en god historie om vanvittigt begær, besættelse og bedrag.

Den er fyldt med uforudsigelige drejninger, og som læser bliver man undervejs narret mange gange. Der er noget næsten hypnotisk over mange af de ting, der finder sted.

Slutningen lever ikke helt op til resten af bogen. Det er som om, der bliver bygget op til et større drama, end forfatteren egentlig havde tid til at forfølge, og i stedet for et vildt, vildt plot, hvor vi bliver kastet rundt i dramatik, bliver der bundet en pæn sløjfe om det hele.
Men - som spændingsthriller fungerer den udmærket.
 

Ydmygt har bogen undertitlen kun for begyndere. Så beskeden behøver forfatteren nu ikke at være. For selv om den er letlæst, og sideantal beskedent, så kommer den mere end godt og grundigt ud i hjørnerne i den sørgendes følelsesregister.
Og ikke mindst -, hvordan man rummer sorgen, lever med den, lever den ud og kommer videre med den.

*Skab et mindested
*Tænd et lys
*To-do-lister når du får et dyk.
* Lav et ritual i naturen
* Vær god ved dig selv og tålmodig
* Tiden er på godt og ondt din hjælper
* Du er i undtagelsestilstand

Fidusen ved bogen er netop, at den er kort og konkret og uden at fylde med tunge analyser og videnskabelige fremstillinger har mange gode råd til, hvordan du åbner op for livet videre frem. Hvis du skal ud at handle, hvis du skal være sammen med folk, om hvordan du kan komme til at reagere modsat, når andre synes, at eksempelvis højtider er smukke og romantiske.

En bog; ikke bare for begyndere, nej, men for alle der står midt i det at have mistet, at skulle til at miste, eller måske kender en i omgangskredsen, man gerne vil kunne reagere hensigtsmæssigt overfor.

 

Overlevelsesmekanismer og selvopretholdelsesdrift er bogens hovedtemaer.

 

 

En bog ikke bare for folk i lgbt+-miljøet men læseværdig for alle, der har lyst til at mærke sig selv dybt og inderligt og ikke mindst rumme alle de "forbudte" og anderledes følelser, som alt for ofte får prædikatet perversitet.

Der burde efter vores mening ikke være noget, der hedder forbudte følelser. For så snart følelserne får et negativt ladet prædikat, eksempelvis i barndommen, vil det kunne have en afgørende indflydelse på følelseslivet de næste mange år. For en selv men også for andre.

 

Bogen her kan nærmest fungere som opskrift på, hvordan man kan tage hånd om og udtrykke og anerkende hidtil eller latent undertrykte følelser. Det er anden del af en trilogi om forfatterens kaotiske følelsesliv, der omfatter sådanne farlige tanker og forbudte følelser. 

Jonathan kalder sig en pikfikseret homoseksuel, der skal balancere imellem udfordringer og traumer og alt derimellem. Alene udtrykket pikfikseret homoseksuel, tja nogen vil stejle, andre elske det og de måske parate vil overveje, om det ikke kan være mening i at kalde tingene ved deres rette navn.

Bogen er ikke for sarte sjæle, som man siger. Livet er jo i sig selv heller ikke for sarte sjæle, vil vi tilføje, så hvorfor skulle følelseslivet være det. Særligt det der er motiveret og inspireret af liderlighed, glubsk og dyrisk liderlig, nogle gange erotik, men dybt inde også et stort behov for at tage og blive taget og sperme og sprøjte og bare have rå sex på brædderne.

I den her bog bliver vi introduceret til en livsstil i lgtb+-miljøet hvor alkohol bruges til at håndtere det vanskelige, som kortvarigt giver forløsning, men når man går over en vis grænse, så er den naturligvis ikke hensigtsmæssig.

Der er masser af længsel, kærlighed og ikke mindst sex i bogen, og så er der også flotte sætninger som den her:

...når man udvikler følelser, og de modtages med gensidighed, så er det en omstrukturering af det lystbetonede følelsesliv, der medfører en interesse i hinanden, den bliver genopdaget med følelser til følge.

Fine beskrivelser i det hele taget og analyser af energien i følelser og følgerne heraf spredt ud over samtlige 375 sider.

 

Man skal så også være indstillet på at få det hele med. Som at sprøjte sig selv med bruseren op i røven, for det er ikke rart at kneppe i lort.

Rene ord for pengene, må man sige. 

 

Elvis Costello er ofte blevet kategoriseret som lidt aparte i musikverdenen. Alene navnet. Hvem ville finde på at tage navne-kampen op med rockkongen, Presley.

I denne bog får du historien om, hvorfor han gjorde det, og hvordan det gik til, og alle overvejelserne ind imellem.

Seriøst, godt researchet, yderst beskrivende og med stor indsigt i musik og -miljø fortæller forfatteren hele historien om debuten i 1977 med My Aim Is -True, Costellos efterfølgende brud med én begrænset musikalsk genre, og så til modtagelsen af OBE-ordenen af den engelske dronning i 2019 og til udgivelsen af Spanish Model i 2021.

Vi får historier om kunstnerens stormfulde adfærd, om spændingerne mellem ham og andre kunstnere, der i en lige linje giver Elvis mulighed for at frembringe lyd og perfomances som få andre. Og i det hele taget kommer vi på et musikalsk eventyr og om arbejdsgangen i og udenfor studier, når der skal laves nyt materiale.

Og vi får med rene ord at vide, at Elvis ikke ynder at der er for behageligt og roligt i et musikstudie, men at der gerne må være den anspændte stemning, der tilfører musikken den nødvendige dynamik, uro og bevægelse.

Vi får masser af anekdoter om Elvis Costellos op- og nedture, om folk der tør sige ham imod og andre ikke.

Og ikke mindst får vi, Elvis Costello-fan eller ikke, en intens og engagerende oplevelse og rejse rundt i nogle af de miljøer, der tilsigtet eller ubevidst har skabt et hav af de musikgenrer, der optager os idag.

 

Og læg så mærke til, at Elvis har benyttet sig af selvsamme musikere som rockkongen Elvis, nemlig James Burton, Jerry Scheff og sikkert også andre.

Alle de detaljer og mange flere kan du læse om i en næsten videnskabelig opbygget bog med masser af kilder.

 

 

En ganske spændende bog om, hvad man troede var umuligt, det alligevel har været muligt. Den undren hvormed videnskabsfolk og forskere og matematikeres nysgerrighed har bevæget sig i gråzonen mellem skabelse og død.

Om hvordan man i videnskabens tjeneste har foretaget kvantespring, og hvordan genialitet, totalt engagement og besættelse har fostret verden med nytænkning;- fordi de involverede har balanceret på et knivsæg mellem det mulige og umulige kunst.

 

Skelsættende opdagelser er i fokus. F.eks. opdagelsen af den smukke farve Preussisk Blå der har forbindelse til blåsyre og derved Nazitysklands enorme forbrug og cyanid.

 

Bogen er skrevet med i en vis forstand respekt for fakta, men forfatteren har så koblet den prosa og fiktion, der skal til, dels for at sætte det hele i en fortællerform, som giver det umulige liv og mening, men sikkert også for at få det hele til at glide fordøjeligt ned.

Og det gør det bestemt også.

 

På nærmest fabelagtig facon tager forfatteren os  tilbage i historien og beretter om de mennesker, der med nogle små vridninger ændrede menneskehedens udvikling og historiens gang. Spændende, spændende, og det giver os som læsere anledning til at overveje, hvor skrøbelig en verden, vi lever i, og hvordan vi med alene vores fantasi og kreativitet har kolossal indflydelse på vore medmennesker.

 

Let fordøjeligt, alligevel kunstnerisk og til tider ganske humoristisk fortæller forfatteren historien om, hvordan død, grumhed, ødelæggelse, kaos, ondskab danser side om side med skønhed, kunst, intelligens og storhed.

 

Man skal ruste sig til beskrivelserne af forfærdelige scener under forrige århundredes krige, men hvor kynisk det end kan lyde, så er de også en del af den pris, menneskeheden har måttet betale for at nå dertil, hvor vi er idag.

Hvis det så lyder indtagende.

 

 

 

Det her en knaldhamrende god bog. Skrevet af en knaldhamrende dygtig journalist. Derfor er det ekstra ærgerligt, at der har sneget sig en stavefejl ind i en stor og iøjnefaldende billedtekst. På side 165.

Det er da også det eneste negative, vi har kunne finde i en bog, der på enhver tænkelig måde favner den proces, vi alle på et tidspunkt kommer i, når vi skal videre i livet: Nemlig flytte.
Og måske flytte til den sidste bolig før plejehjemmet.
Abelone Glahn fortæller sin historie med gode billeder, både i tekst og konkret, og samtidig giver hun dig en overordentlig bunke relevant stof og idéer til din flytning.
Lige fra hvornår er det for sent, og hvornår er det tid, til valg af ejendomsmægler, til at komme af med det jordiske gods på loppemarkeder samt Gul&Gratis/DBA, til ikke at forcere processen og til forskellene på byggerier idag og ikke mange år siden.
Forfatteren er ikke bange for at øse af sin personlighed, hvilket hun i foråret har givet de overvejselser, om den er FOR personlig. Det synes vi ikke, at den er. Personlighed skaber liv og engagement og en viden hos læseren om, at forfatteren har gennemgået mange af de samme overvejelser, udfordringer og endda kriser, det giver bogen lige nøjagtigt det twist, der gør den værd at læse, også selv om man ikke står lige foran at skulle videre geografisk.
For ubevidst lagrer nogle af sætningerne og overvejelserne sig i ens sind, og på den måde nærmer man sig måske mere tidspunktet for, hvornår man skal begynde at tage fat på et i nogle familier sprængfarligt emne: Skal vi snart skille os af med vores dejlige bolig.

Abelone kommer også ind på begreber som ensomhed, hvis ens partner falder fra, og at det så er rart at have nogle omkring sin bolig, som man kender.

 

Hun giver også nogle udmærkede spotpointer at forholde sig til:

*Hvad prioriterer du allerhøjest i livet.
*Hvordan ser din økonomi ud på langt sigt: Hvad kan du sidde for nu og om ti år.
*Vær forudseende - hvordan kan boligen inderettes nu - OG om ti år.
*Flyt derhen hvor det giver mening for dig. Og husk du kan altid flytte igen. hvis det viser sig at være helt forkert.

En ganske glimrende bog fyldt med energi, positivitet, og fremfor alt - en personlig historie med masser af tips og staldfiduser.

 

Vandringens langsommelighed tillader oplevelser, der ikke har plads i hverdagssprogets orden, hedder det i bogen.

Og gør på mange måder og via forskellige tilgange op med firkanteriet og materialismen, og den sætter for alvor nogle tanker igang, som man kan bruge både før, under og efter vandringen.

En bog der kan anbefales til enhver med interesse i vandring - OG bevægelse i livet. 

 

En nyttitg, lille håndbog hvis man skal igang med et byggeprojekt, eller hvis man bare har lyst til indsigt i de detaljer, man måske ikke sådan liige tænker over, hvis familien skal bygge nyt.
Umiddelbart ser den ud til at være skrevet til fagfolk, som skal undgå unødvendige problemer. Men den kan i særdeleshed, mener vi, anvendes af lægmand, der står foran byggemøde og senere flaghejsning....

*Opbygning af drænsystem
*Fordele og ulemper ved gulvvarme
*Hvad er varmetabsberegninger?
*Den juridiske og administrative del af byggeprocessen
*Fordele og ulemper ved radiatorer
*Myndighedsgodkendelse
*Tekniske installationer

 

og et hav af andre ting fylder i en bog, hvor der er proppet næsten uvirkeligt mange ting ned til gavn og glæde for fagfolk og kommende bygherrer.
Og en bog som trin for trin - naturligvis med de begrænsninger 56 sider trods alt har -, hvad du skal være på forkant med, og hvad du skal tage dig i agt for, når du tilrettelægger et byggeri. 

 

Niklas Natt och Dag
1795
480 sider
Gutkind

Bogen er blevet kritiseret kraftigt for ikke at leve op til forventningerne og slet ikke tåler sammenligning med de to foregående bøger i serien.
Det er efter vores mening en skam.
En bog skal jo bedømmes efter den udvikling, der sker med folk i en serie, eller afvikling, og også omgivelsernes evne til at have samme højde, eller tabe højde, og elegance som altid.
Det er jo ikke altid muligt i det virkelige liv, så hvorfor skulle det være anderledes i fiktionens verden.

Man kan sige, at ganske vist var 1793 et frisk pust, og at dette friske pust aldrig bliver samme friske pust -, som f.eks. i de to Taken-film, der efterfulgte den første. For bare at nævne noget til sammenligning.

Således synes vi ikke, det er færd at drage paralleller.

Højst kan man være utilfreds med, at tingene måske ikke er, som man forventede og ønskede sig.

1795 er som de foregående bøger i fire dele. Del 1-3 forår og sommer 1795 og del fire efterår. De første to dele er lidt tid om at komme rigtigt igang, men det må være sådan. Udfordringen kan for læseren være, at man skal vænne sig til, at forfatteren tager sig god tid. Med andre ord kommer læseren i dybden, og den djævelske handling bliver forelagt læseren langmodigt og kræver tilsvarende tålmodighed.

Denne gang driver Tycho Ceton rundt i Stockholm, mens han brygger på en plan for at genvinde sin tabte storhed. Han forbereder sig på noget vildt chokerende, noget mere modbydeligt, end byen nogensinde har set.

Vi kommer godt ind under huden på hovedpersonen, bliver igen opslugt af hans ondskab, og man bliver som læser på ét sæt forfærdet over hans menneskesyn, samtidig med, at man bliver imponeret over hans målrettethed og iver efter brutalitet og djævelskab.

Bogen ER fyldt med uhygge, lyde, ild, tørre kviste og grene og stakåndethed, ord der alene frembringer uhygge og rædsler og mareridt.

Den er bygget op med nogenlunde lige dele fortællerstil og glimrende dialoger, hvorfor vi i hvert fald ikke er blevet skuffet over trilogiens tredie og sidste bind.