Inspirende og lærerig. Så kort kan man gøre beskrivelsen af bogen, der tager læseren i hånden og anviser hvordan man kan få mere energi, blive mere tilfreds med sig selv, blive glad, tage ansvaret for sig selv som alternativ til at blive sur på andre, blive mere taknemmelig, blive mere engageret, fokuseret og i god fysisk form.
Det kunne lyde som om, bogen vil sælge en mirakelkur. Det vil den langtfra. Den fortæller åbent og ligetil, hvad der kræves, men i delmål, sådan at man får succes med sine forehavender.
Der er meget læsestof i bogen og komme på en let og givende måde rundt om masser af de udfordringer, vi går og tumler med til hverdag.  
Den vender ofte ting på hovedet i forhold til, hvad man normalt måtte tænke. Det er et ekstra plus, for man får anvist nye tanker og dermed nye handlemetoder.
F.eks. skriver forfatteren en del om det at mangle.

Følelsen af mangel kan på mange måder stå i vejen for et godt liv. Når vi føler os i mangel på noget, bliver det ofte til desperation, og vi bliver uopfyldte og utilfredse. Og så tror vi, at vi aldrig kan være glade og tilfredse, medmindre vi får noget mere.

Den er virkelig værd at tænke over, og forfatteren fortsætter med, hvor vanskeligt, det kan være at få det, man vil have, hvis man kommer i ren underskud af desperation.

 

Hvis vi føler os tomme indvendig eller føler, at vi er i mangel og ikke er nok, er der meget større risiko for at blive afhængig af alkohol, stoffer, sukker eller overspisning.

Med andre ord, det bliver en skrue uden ende, og man går efter og får det forkerte.

Kloge ord, og sådan er det stort set gennem hele bogen. Enkle budskaber pakket ind og ud på en anden måde, end man måske lige er vant til, og således kan vi håbe, at det rammer de rigtige læsere eller deres omgangskreds, måtte de have brug for at lære at sætte sig selv først.

 

Styrkeøvelser, vanens magt, positiv psykologi, sociale relationer, meningsfyldte aktiviteter, negativ tænkning, selvdisciplin, selvkærlighed, forfølgelse af ens egne mål og mange, mange andre ting håndterer forfatteren ganske fint og forståeligt.
En glimrende bog.

 

En fin udgivelse der med oversigtskort, kildehenvisninger og dejligt mange illustrationer fortæller en anderledes historie om antikkens Grækenland.
I modsætning til mange andre beskrivelser af antikken kommer bogen her med stemmer, så at sige, nedefra, fra de fattige, fra de fremmede, fra slavekulturen, fra kvinderne der på en anden måde fortæller deres hidtil ufortalte historie om antikkens grækere.
Det gør den godt.
Den fortæller bl.a. om årsagen til, at stemmerne nu er kommet frem, idet forfatterne gør meget ud af at beskrive, at tidligere beretninger har været helliget skuespil, helteditge, historiebøger, retstaler, filosofiske afhandlinger og den mandlige borgers verden. Så er vi helt med. Og det er en fordel for læseren, at vi får processen med bogen at vide, idet det ellers vil kunne virke lidt abrupt pludselig at blive smidt ud på dybt vand, men det her virker fremragende og oven i købet humoristisk, når vi læser en sætning som: Det er ikke småting, guden kunne fikse, eller der er penge i helbredelse, og i midten af det fjerde århundrede f.v.t. var der virkelig gang i biksen.
Bogen, for at blive i humoren, cykler godt og fint rundt i emner som datidens medgifter og f.eks. en formuende enke på det nuværende Santorini og hendes 3000 drakmer som startkapital til en forening, der fremadrettet uddeler midler til mandlige slægtninge. MANDLIGE slægtninge som hun på en vis måde indirekte kommer til at forsørge. Også ganske morsomt.
Bogen emmer af dengang, og for historieinteresserede er det en lækkerbidsken. For andre kan det være en ganske fin indføring i og inspiration til yderligere at gå på opdagelse i antikken.

 

 

Lise Varnum
Begavet
198 sider
BoD

I årevis har man talt om de forskellige typer af intelligens, vel de mest anvendte IQ og følelsesmæssig intelligens.
Begge dele kan være udfordrende, hvis omgivelserne, typisk forældre når vi taler om børn, ikke har den rigtige viden, og hvis miljøet ikke kan styre barnet i den rigtige retning.
At en meget høj intelligens således også kan være udfordrende siden hen i livet, det har Lise Varnum har skrevet en glimrende bog om.
En bog der fører os ind i den verden af superintelligens, som kun fem procent af os besidder, og som kan spænde ben for en god tilværelse, hvis ikke man får grebet det rigtigt an.

Lise Varnum har selv været enormt udfordret og er bl.a. på trods af hendes høje intelligens tidligere havnet i et psykisk voldeligt og ganske skrækkeligt forhold. Eller måske netop derfor. 
Bogen er meget personlig, og forfatteren øser af erfaringer som .. . . 

 

 

og meget, meget mere. Kærligt, respektfuldt og fyldt med humoristiske anekdoter og tanker fra hendes eget liv fortæller Lise Varnum af karsken bælg om mulighederne for som højt intelligent at knække koden til at få sig et dejligt liv.

 

Forlaget Jentas er rigtig god til at finde titler, man kan referere til, og som tricker en masse i ens eget følelsesliv.
Masser af mennesker er blevet indhentet af fortiden, og mange af os har en kæreste, der har en kæreste fra fortiden, som spøger, som er voldsomt indtrængende og intimiderende, og som man på en eller anden måde skal forholde sig til.
OG - sagde nogen Rebecca, den berømte roman, klassikeren, som har sat mange standarder for thrillere som denne.
Ekskæresten kan godt være lidt udfordrende at læse, den er ikke helt ligetil, nogle gange skal man bladre frem og tilbage for at fange, hvad man først gik glip af.
Det gør nu heller ikke så meget; det ligger i spændingens og opklaringens natur, at ikke alt bliver serveret på et sølvfad.
I al sin enkelhed handler bogen om Cassie, der mener, hun har fundet den perfekte mand. Ikke et øjeblik er hun i tvivl om, at det er ham, hun skal tilbringe livet med, og som hun skal have børn med.
Joel hedder drømmemanden. Tidligere har han haft en også meget perfekt kæreste, der hed Francesca. Og det er det trekantsdrama, vi som læsere lige pludselig befinder os i.
Bogen er spændende på en anderledes måde. Ikke kun for sin handling. Men fordi handlingen tager nogle mægtige og ganske uforudsigelige drejninger, der i første omgang gør læseren skrupforvirret, men når man så bladrer tilbage i bogen igen, så kommer man på sporet, og så ligger alting lige for.
Opdageren er på vej.
En udmærket bog med underspillede og usagte sætninger og meninger - og igen skal man være til pludselige indskydelser, drejninger og overraskelser.

 

Der er en del lokalhistorie om forfatterens opvækst i Vejle, hvor man får et vist indblik i, hvordan byen har udviklet sig. Selv om en vejlensisk boganmelder ikke længere aktuelt kan få øje på eller har hørt om værtshuset Søanemonen, men kun Sømærket i dagens Vejle, og ligeledes punktet Verdens Ende, som i bogen bliver lagt i Nørreskoven, hvor det idag er et meget kendt hvile- og mødepunkt i Sønderskoven.
Sådan er der så meget, vi har så ikke researchet det ene eller andet, men må bare anerkende, at vi hænger på, for det er masser af gode droplines om Østerbo, Havnen, Langelinie, Skyttehuset, Vestbyen, Lumskebugten, Himmelpinden, Grand Hotel, Staldgårdsgade osv.osv.
Forfatterens bog er meget en erindringsbog, hvor vi kommer vidt omkring, også til København og Dragør og Nyhavn. Også Benneweis-familien kommer vi lidt tæt på.
Under det hele lurer forfærdelsen og ærgrelsen over fortællerens ven, Kent, der som lærer i halvfjerdserne bliver grebet af frihedskampen på den politiske venstrefløj og den palæstinensiske frihedskamp.
Hvad stiller to gamle venner så op med hinanden, og hvad stiller man til slut op med mindet om en god ven, der har begået selvmord, og mens der granskes i forklaringer som svag psyke, ja hvad er der næsten andet at gøre end at fortælle hans historie med det overskud og det flotte sprogbrug, der kendetegner Ulrik Gräs gennem hele sit forfatterskab, og som vi nu i hans høje alder stadig kan begejstres over i en lækker lille bog som denne.

 

 

 

 

På mange måder taler handlingen ind i tidens debat om de farer, som specialister og forskere udsætter sig selv for ved i medierne at påpege f.eks. udfordringer med klima og pandemihåndteringer. Hvem har dybest set ikke en frygt for civilisationens undergang uagtet forsøg på at skjule den på alle mulige måder.
Bliver vi nappet af en supervulkan, kommer der en altødelæggende krig, er den næste pandemi den mest farlige?
Lars Jespersen har fat i noget absolut aktuelt og universelt emne og pakker det godt ind i en krimi, hvor professor Jan Jørgen Harris bliver fundet dræbt i en pøl og blod og rødvin.
Det aktuelle emne glider videre ned ledsaget af et underspillet og humoristisk sprog, hvor man bliver tvunget til at stoppe op tænke over, at er der humor med i billedet, ja så er vi da ikke gået under endnu, og så alligevel:
Det hele garneret med imponerende mængder støv..... hans forestillinger om fortiden som et begavet spejl, det var nærmere begravet ragelse . . . Trafik var en af Harris´ yndlingsmeataforer...  Martin klippede ham i en flyvende tackling, som til U12 fodbold ville have givet en omgang læsterlig skældud fra træneren og beundrende blikke fra holdkammeraterne.

Irrelevante sætninger for selve handlingen, der i kritikeres øjne vil kunne virke irriterende, men som vi synes får helheden, det alvorlige emne, til at glide langt bedre ned, og som understreger, at det har været forfatterens hensigt at skrive om nok så alvorlige emner i en munter tone.

Bogen er godt skrevet, varen sælges godt, og du kan læse om Lars Jespersens forrige bog her

 

Der er fine forslag og rigtig god lærdom i bogen her. Klart at kommer man i en seriøs livskrise, eller får den ind på livet, så vil man overveje, hvad der venter lige om hjørnet, hvis ikke man passer på. Bogen er fyldt med klare opfordringer til os om f.eks. skal være ekstremt opmærksomme i trafikken, for livet kan ændre sig på et splitsekund.
Indirekte opfordrer bogen også til, at man får talt med de mennesker, man holder af, før det er for sent, for man ved aldrig.
Det skete for Hans, da han mistede sin far i en trafikulykke.
Det får ham til at reflektere over sit eget liv, men sender også tankerne langt ind i faderens eget liv, der er noget af en historie. Og det er sønnens historie søreme også.
Udover væsentlige og særdeles velskrevne reflektioner over de to vidt forskellige menneskeliv, som far og søn havde, kommer bogen som sagt med mange brugbare sætninger som, at det må være ok at springe over, hvor gærdet er lavest, fordi det giver god mening, og at man gennem livet både fejler, slås med sig selv og opnår succeser.
Bogen er lærdom i livet, og det kan man ikke få nok af.

 

Det er altid lækkert og givende at fordybe sig i læsestof fra berejste. Alt det man ikke selv nåede, alt det man gerne vil nå og også det, man i hvert fald ikke skal begive sig ud i.
Jens Røndes første del af en tobindsserie er så læsværdig, at man sluger beretningerne fra hele verden. Man indtager også de gode råd, han kommer med undervejs. F.eks.
Hvis Jens i sin nuværende høje alder skulle råde praktisk begavede unge mennesker med nogen sans for teori, så ville han varmt anfefale maskinmesteruddannelsen.......Der er brug for folk med jordforbindelse og med lyslederfibre mellem hjernen og hænderne til at omsætte nyttig viden til praksis.
....Det er galt nok, at rederierne ikke længere påtager sig at forberede de unge mennesker på det virkelige og ofte barske liv på land.
Så er det sagt, og med et glimt i øjet og naturligvis også sagligt og subjektivt.
Udover sådanne spredte råd og opsange er bogen én lang godbid af beretninger om livet til søs - efter et afsæt med en opvækst som bl.a. mælkedreng. Det er bestemt mere end givende for vor tids generationer at læse om, hvordan arbejdsforhold og humor gik hånd i hånd dengang -, idag hvor der måske ikke er så mange bedste- og oldeforældre til at fortælle historier. Ligesom vi har godt af at læse om soldaterlivet på Langelandsgades kaserne i Aarhus, Odense Maskinmesterskole og, hvordan man dengang gjorde sig sine første, sekusuelle erfaringer.

Bogen er godt skrevet. Ikke i jeg-form, men i 3. person, hvilket er ganske fint og afvekslende for alle de erindringsbøger, hvor man nærmest sidder på sødet af fortælleren.
Det her er en erindringsbog i topform.

 

Siger han om et brev, han fik fra Bertelsen om, hvorvidt han vil medvirke i Det sidste Ord. 

 

Eller som det hedder et andet sted:

Hvis Sløk havde kendt til GPS, havde han måske beskrevet efterlivet i det gamle Grækenland som en af livets GPS. Det man styrede efter.

 

Hvad der sker, når vi er døde og borte, ved vi af gode grunde ikke. På en eller anden måde er emnet dog både spændende og foruroligende at beskæftige sig med. I lyset af det udgiver de to forfattere nu en bog, hvor de har en række samtaler med personligheder, som har beskæftiget sig med emnet, direkte eller beslægtet, eller som af forskellig årsager har en mening om emnet.

Vi kommer vidt omkring. Fra Nietzche til kunstig intelligens. Fra forskningen i nærdødsoplevelser, til faraoerne og ord som healing, alternative behandlinger og lægevidenskab.

Man kan suge en masse viden ud af den bog, og gøre det til sin egen paratviden. OG ikke mindst er det ganske befriende med hvilken ironisk distance, de to forfattere er lykkedes med at skrive en bog om et emne, der optager rigtigt mange, og som endnu flere er nysgerrige på. For hvis nu...

Og et emne der på mange måder også tåler at blive talt både kærligt, alvorligt og mildt sarkastisk/humoristisk om. Netop fordi det er så uhåndterbar en størrelse, er der plads til at lukke en masse også sort humor ud.

Også det får vi eksempler på i bogen.

 

En bog af høj, intellektuel standard. Med en glimrende pen formår forfatteren at tegne et billede af en kunstners værker, som i høj grad er påvirket af det bibelske, af Gud og det, der ikke kan måles og vejes.
Bogen er dejligt fri for anekdoter om mennesket Springsteen, som vi finder i hobetal på nettet og i andre værker. Den koncentrerer sig om indholdet i Springsteens tekster, baggrunden for dem, og hvordan de kan, har, og fremadrettet vil få mulighed for at påvirke folk i en verden, der er fyldt med eksistenser, der tørster efter retning og mening med tilværelsen.
Bogen indikerer på enhver måde, hvordan Bruces Springsteen selv har fundet sin retning og meningen med meget. Brønnum formår, undskyld udtrykket, at vride så mange detaljer og meninger ud af teksterne, at man nærmest kan ærgre sig over, at man ikke selv har gjort det. For vi er vilde med sangene og pladerne, Downbound Train, Aint Got You, Soul Driver, Devils and Dust, The Ghost of Tom Joad, meget kendte og mere for den ikke-nørdede ukendte værker.
Efter at have læst Brønnums bog bliver vi endnu gladere for dem, for nu forstår man herkomsten af sangene på en anden, mere ophøjet og mere rolig måde.
Der er indhold i det hele, mening med det hele, Springsteen har, ved vi allesammen, meget på hjerte.
Nu ved vi mere om, hvor det hele kommer fra. og hvor meget han i virkeligheden kredser om det bibelske, som bogen mesterligt indhyller de enkelte tekster i. Eller rettere; Springsteen har gjort det, nu får vi så at vide, hvordan har har båret sig af med at få så mesterlige kompositioner ud af det hele med sin tro som følgesvend.