Postkort fra Berlin Udskriv
Onsdag, 1. december 2021 12:28

Postkort fra Berlin af Mandy Robotham

Mandy Robotham
Postkort fra Berlin
448 sider
HarperCollins

En parade af minder, spotpoints, historiefortællinger og ængstelse for, hvad der venter forude af krig og ulykke. 

Alle nikkede, fuldt ud bevidste om, at enhver avis, der overlevede i Tyskland, og specielt i Berlin, udelukkende gjorde det på Goebbels befaling og var underlagt streng kontrol og censur.

Sådan en sætning siger alt om, hvad det tyske folk blev udsat for i de år, af tyranni, dominans og total herskermentalitet. 

Med den viden om, at den strenge kontrol og censur gjaldt overalt i samfundet, hvor Hitlers vrede stiger, hvor stormtropperne holder vagt i gaderne, og hvor SS får mere og mere magt.

To journalister skal sammen med en gruppe øvrige journalister i Berlin afdække, hvad der egentlig er ved at ske med Tyskland. Hagekors og parader er allerede i trediverne en fast del af dagligdagen. Journalisterne graver dybere og dybere bagved de begivenheder, de bliver en del af. Og det er her, de opdager, at Tyskland er på vej imod noget forfærdeligt, og at det, som mange i begyndelsen troede på, er noget helt andet end det, det giver sig ud for.

Bogen er supergodt skrevet, og spotpunkterne er både Adlon, Brandenburger Tor, Unter den Linden, Café Bristol, Gdansk, krytalnatten, Hitlerjugend med BDM-pigerne, det olympiske stadion, La Taverne, Ciro Bar, Alexander Platz Station, Nürnberg, Himmler, Goebbels og Göring for bare at nævne noget af det, der gør bogen levende og nærværende.

Og journalisten -, hvordan får hun så sendt sine budskaber ud fra et censureret Berlin.

Via postkort, naturligvis.

Dejlig læsning, og også skræmmende.

Senest opdateret: Onsdag, 1. december 2021 13:56